Elitematematik i Flensborg

Otte af vores htx-elever fra Sønderborg med særlig Lidenskab for Videnskab brugte hele lørdag den 21.11  på at deltage i den tyske matematikolympiade i Flensborg. Syv af de otte elever kom på resultattavlen. Det blev til to tredjepladser og fem anderkendelser.

Faglig udvikling I Praksis (FIP)

I disse uger deltager nogle af vores lærere samt ledelsesrepræsentanter i "Faglig udvikling I Praksis" (FIP) inde for henholdsvis engelsk, dansk og teknologi. Kurserne er hver på en dag, arrangeret af undervisningsministeriet og skal understøtte den faglige og didaktiske udvikling i de enkelte fag.
Kursusforløbene, som ledes af fagkonsulenterne, skal bidrage til at udvikle det faglige og fagdidaktiske arbejde på skolerne, faggruppe-samarbejdet på de enkelte skoler og netværkssamarbejdet på tværs af skolerne. Kursernes omdrejningspunkt er elevernes motivation og faglige udbytte, lærersamarbejde og videndeling gennem en praksisorienteret og dialogbaseret proces i det faglige miljø på den enkelte institution.Erfaringer fra bl.a. SIP viser, at dette fremmes gennem et tæt samarbejde mellem medarbejdere og ledelse tilpasset den enkelte institutions udviklingsbehov og udviklingsmuligheder.

Målgruppen for kurserne er derfor to repræsentanter for den enkelte faggruppe på skolen samt en ledelsesrepræsentant med kontakt til den pågældende faggruppe.

I dag er Svenja, Alicja og Peter på FIP i engelsk (i Odense). Den 11.18 er Allan, Pernille, Agnete og Peter på FIP i dansk (i Odense). Den 8.12 er Rasmus, David, Gils og Jan på FIP i teknologi (i Holstebro).  

Mindst 513 fyringer i 2015 på erhvervsskolerne

Danske Erhvervsskoler har gennemført en rundspørge blandt sine medlemmer for at få et overblik over, hvor mange afskedigelser, der er gennemført i 2015. 26 skoler har svaret og de har tilsammen været nødt til at afskedige 513 medarbejdere i år. I enkelte tilfælde er der tale om frivillige fratrædelser, men det er et fåtal. Formålet er at vise, at skolerne allerede har skåret kraftigt fornylig på medarbejderne og derfor har det betydning, når man nu fra politisk hold vil forlange, at skolerne skal spare to pct. pr. år de næste fire år – i alt 800 mio.kr., hvor man også kommer til at fyre medarbejdere, da det jo er skolens væsentligste omkostning.

Vi har givet resultatet af rundspørgen til Berlingske og i dagens avis er Lars Kunov bl.a. citeret:

”Hvis skolerne var i en situation, hvor de kunne spare på rengøring eller på smartere indkøb, så havde de gjort det i stedet for at afskedige undervisere. Vi kan godt finde ud af at rationalisere, men vi har allerede skåret helt ind til benet. Det, vi skærer væk nu, er hjerteblod for os.”

Danske Erhvervsskoler fortsætter arbejdet for at forsøge at nedbringe de varslede besparelser.

Elever til foredrag med tidligere eliteroer Arne Nielsson

I morgen eftermiddag skal elever fra teknologiklassen i Sønderborg til foredrag med Arne Nielsson samt prisoverrækkelsen af "Årets Erhvervsinitiativ 2015 i Sønderborg kommune".


Arne Nielsens foredrag har titlen ”Viljen til Sejr”. Arne er kendt for sine store bedrifter: 10-dobbelt verdensmester- og olympisk sølvvinder i kanoroning, forfatter og flere gange er han blevet kåret som ”Årets Inspirator”. Arne har siden 1996 arbejdet som professionel coach og foredragsholder for primært erhvervs- og idrætsfolk.

Behov for at styrke elevers matematikforståelse

En rapport om matematik i de gymnasiale uddannelser anbefaler en ændring af fagets skriftlige prøver til eksamen.

Mange unge har vanskeligheder med faget matematik. Derudover er der stor forskel på elevernes forudsætninger, hvilket udfordrer lærerne. De skriftlige prøver til eksamen er også udfordret af stærke matematiske værktøjsprogrammer, og de faglige kompetencer blandt nyansatte matematiklærere viser faldende tendenser. Derfor er der brug for tiltag, der imødegår disse udfordringer, konkluderer en rapport, som Institut for Naturfagenes Didaktik ved Københavns Universitet har lavet for Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling.

Selvom indholdet i de gymnasiale matematikfag generelt vurderes positivet, ses udfordringerne blandt andet på resultatet af de skriftlige prøver i matematik, hvor dumpeprocenten i matematik på B-niveau i perioden 2007-2014 har ligget mellem 15 procent og 30 procent. De nuværende opgaver til skriftlig eksamen i matematik kan ifølge rapporten i vid udstrækning løses med standardiserede teknikker, hvilket fører til et for instrumentelt og rutineorienteret fokus i matematikundervisningen. Problemet forstærkes af den omfattende digitalisering af undervisningen vha. matematikværktøjsprogrammer. Resultatet er mangler i elevernes evner til at overskue og løse matematikholdige problemer.

Rapporten peger på en række forslag til løsninger, for eksempel en dybtgående revision af de skriftlige prøver til eksamen samt et større samarbejde mellem grundskole og gymnasiale uddannelser. 

Rapporten vil indgå i regeringens arbejde med et kommende forslag til ændringer i de gymnasiale uddannelser.

Rapporten kan hentes via linket:

http://www.uvm.dk/~/media/UVM/Filer/Udd/Gym/PDF15/Okt/151022%20Matematikudredningen2015.pdf

Folkeskoleinfo

Her til aften var der information om alle ungdomsuddannelserne for folkeskoleelever og deres forældre. Det foregik på BC Syd i Sønderborg. Der var sammenlagt ca. 175 (fordelt over tre omgange) som kom for at høre om htx/IB. Det var dejligt med så stor interesse. Da vi havde fået tildelt et lokale med siddepladser til 28 var der trængsel. I næste uge afholdes et tilsvarende arrangement på EUC Syd for resten af kommunens 8. klasseselever.

Milliondonation gør studieprojekt til energisatsning i Sønderborg

I dag var der officiel indvielse på Green Water Living Lab i Hardeshøj. Et spændende eksempel på, hvordan et studieprojekt kan udvikle sig til et egentligt forskningsprojekt i ret stor skala.

En donation på 1,22 millioner kroner løfter et studieprojekt fra ingeniøruddannelserne til grønt energiudviklingsarbejde. Pengene skal bruges i et airconditionanlæg, der udnytter havvand til at regulere temperaturen.

Et airconditionanlæg, der udnytter havvand til enten at opvarme eller afkøle bygninger, har længe været i drift i kælderen under SDU i Sønderborg som et led af et studieprojekt. Nu sikrer en stor donation, at projektet kan udvikle sig til et grønt energiudviklingsarbejde, som kan være med til at drive Sønderborg kommunes planer om at være fuldstændig energineutral i 2029.

Bitten og Mads Clausen Fonden har doneret 1,22 millioner kroner til projektet, der nu kaldes Green Water.

Pengene skal bruges til at udvikle et anlæg, der tager afsæt i prototypen på SDU, og teste det i et såkaldt proof of concept-projekt. Det betyder, at teknologien videreudvikles og efterfølgende vil kunne installeres i nye byggerier. Donationen fra Bitten og Mads Clausen Fonden er givet til Mads Clausen Instituttet (MCI), der huser projektet.

"Projektet Green Water afspejler perfekt MCIs vision om et tæt og frugtbart samarbejde mellem mekatronik, innovation og business og vores mission om at hjælpe iværksætterne blandt vores studerende. Projektet har stort potentiale inden for uddannelsesaktiviteter, industrisamarbejde og grøn teknologisk udvikling," siger institutleder for Mads Clausen Instituttet, Horst-Günter Rubahn.

Fakta

Green Water-anlægget bruger havvand fra en vis dybde og udvinder den energi, der lagret i vandet til henholdsvis at opvarme eller nedkøle bygninger. Anlægget kan erstatte konventionelle aircondition-anlæg, der både er dyre i drift og forurenende. Det bruger et minimum af strøm på nedkøling, da havvandet allerede er koldt, og det giver samtidig mulighed for opvarmning ved hjælp af et integreret varmepumpesystem.

På MCI løfter man derfor projektet til et samarbejde på tværs af forskningsgrupperne Mekatronik og Innovation and Business. Flere studieprojekter vil blive søsat, der blandt andet skal undersøge matematiske modeller af bygninger og energiforbrug- og behov.

Forsknings- og udviklingsarbejdet bliver ledet af professor Alexander Brem, og Michael Sørensen og Henrik Andersen er blevet ansat som videnskabelige assistenter på projektet, samtidig med at de læser til civilingeniør på henholdsvis Innovation and Business og Mekatronik-uddannelserne. For de to ingeniørstuderende har det været en sej proces at komme så vidt med projektet.

"Vi har været meget tæt på at opgive projektet op til flere gange. Der har været mange barrierer, vi har skullet overvinde, så vi er rigtig stolte over at være nået hertil, og vi er meget benovede over den opbakning, vi har fået. Vi havde ikke klaret det uden støtte fra SDU og mange andre," siger de to ingeniørstuderende.

Det nye anlæg, der skal teste teknologien, bliver etableret i Hardeshøj Foreningshus, der ligger i færgelejet ved Hardeshøj, hvor færgen fra Als til Jylland sejler fra. Anlægget kommer til at køle og opvarme foreningshuset, der huser både motorcykelklub, dykkerklub og fest- og mødelokaler. Første spadestik til anlægget bliver taget i løbet af marts og forventes fuldt opført i sommeren 2015.

Sønderborg Kommune stiller 350.000 kroner og bygninger til rådighed for projektet. Derudover bidrager Project Zero, Idea Entrepreneurship Centre, CLEAN, EU-projektet Transformer samt Udviklingsråd Sønderjylland til projektet med adgang til netværk og knowhow.

 

For yderligere information om Green Water Research Project, kontakt:

Michael Sørensen på e-mail mats@mci.sdu.dk /telefon  6160 2400

Henrik Andersen på e-mail han@mci.sdu.dk /telefon 5194 9396

projektansvarlig på SDU, professor Alexander Brem brem@mci.sdu.dk /telefon 6550 9246.

Profilerne virker

Danske Erhvervsskoler har netop gennemført en undersøgelse, der viser, at elever, der tager en hhx eller en htx studentereksamen, primært vælger videreuddannelse inden for fagrækken af de profilfag, de har arbejdet med i løbet af deres tre gymnasie år.

Hhx (handelsgymnasiet) og htx (teknisk gymnasie) er moderne, profilerede gymnasieuddannelser, med links direkte til erhvervsliv og virkelighedens teknologiske udfordringer. Og profilerne virker. Unge med en htx eller en hhx eksamen vælger i høj grad videreuddannelse inden for netop deres profilområder. Det glæder Danske Erhvervsskoler.
-Der er stor efterspørgsel på arbejdsmarkedet på unge med kompetencer inden for teknologi og erhvervsrettede fag. Derfor er det positivt, at undersøgelsen dokumenterer, at netop hhx og htx studenterne er særligt gode til at vælge videreuddannelse, der peger i retning af en karriere i det private erhvervsliv og inden for rækken af økonomiske, naturvidenskabelige og teknologiske fag, siger Lars Kunov, direktør i Danske Erhvervsskoler.

Hhx og htx skal ud af skyggen

Hhx og htx står ofte i skyggen, når de unge sammen med deres forældre skal vælge ungdomsuddannelse efter 9. klasse. Det er en ærgerlig tendens, ikke kun for den enkelte unge, men også for os som samfund – og en tendens som Danske Erhvervsskoler arbejder for et opgør med. - Det er både synd og skam, at der ikke er flere unge, der vælger at tage en hhx eller en htx eksamen. Det skyldes ofte uvidenhed om mulighederne, og det må vi i fællesskab arbejde på at få gjort noget ved. Hhx og htx fortjener at være med helt fremme, når de unge og deres forældre skal vælge ungdomsuddannelse, siger Rene van Laer, formand for Danske Erhvervsskoler – Ledernes gymnasieudvalg.

Glædeligt at taxametre ligestilles

Et skridt i den rigtige retning er, at et bredt politisk flertal netop har besluttet at ligestille de gymnasiale uddannelser økonomisk.
- Udligningen af hhx- og stx-taxametret gør op med en årelang og uforklarlig forskel mellem gymnasietaxametrene. Det er meget glædeligt, at hhx-taxametret nu ligestilles med stx, og det er en anerkendelse af de erhvervsrettede gymnasiale uddannelser, siger Per Påskesen, formand for Danske Erhvervsskoler - Bestyrelserne.
Næste skridt er fortsat fokus på at oplyse unge og deres forældre om de mange muligheder, der ligger i at vælge en erhvervsrettet studentereksamen.
FAKTA:
De seneste tal fra Danmarks Statistik viser, at pr. 1.10.2014 var 148.914 unge i gang med en gymnasial uddannelse. Af dem var 26.508 i gang med en hhx og 13.274 gik på htx.
Se tallene fra Danske Erhvervsskolers undersøgelse

Gymnasiet nu og i fremover

Med udgangspunkt i den viden, Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) har opsamlet siden gymnasiereformen i 2005, peger EVA på 4 centrale fokusområder i arbejdet med en kommende reform.


Hvor står gymnasiet i dag, og hvordan skal de gymnasiale uddannelser – stx, hhx, htx og hf – udvikle sig fremover? De spørgsmål er centrale med udsigten til en kommende reform af de fire uddannelser.

De gymnasiale uddannelser har siden den seneste gymnasiereform på flere områder været igennem en forandringsproces. 2005-reformen har stillet krav til udviklingen af fagligheden  og samspillet mellem fagene. I takt med at alle gymnasiale institutioner er blevet selvejende, har der også været behov for nye måder at praktisere ledelse og organisering. Og endelig er søgningen til de gymnasiale uddannelser steget markant.

Notatet samler op på, hvor gymnasiet står i dag med særligt fokus på, hvad der vil være vigtigt at overveje i et kommende reformarbejde. Her er især 4 områder ifølge EVAs vurdering vigtige at sætte fokus på i det arbejde.

De 4 områder er:

• Fastlæg hvilken faglighed, der skal styrkes
• Gentænk rammerne for faglig specialisering
• Medtænk sammenhængen til det øvrige uddannelsessystem
• Understøt implementeringen

 
Hent notatet Gymnasiet nu og fremover her

Relationskompetencer og klasserumsledelse

Kridt banen op, hils på eleverne, giv et anerkendende skulderklap, for med tydelighed og kontakt er der gode chancer for, at lærerne kan trænge igennem tågerne af uoplagte og ukoncentrerede elever. Relationen mellem lærer og elev har nemlig afgørende betydning for elevernes motivation. Det er en af konklusionerne i Dorte Ågårds ph.d, som hun netop har forsvaret ved Aarhus Universitet

Af Mette Sabroe Bitsch

Apatiske, sløve, ukoncentrerede, sådan beskriver mange gymnasielærere deres elever. Og det var præcis det billede, som slog Dorte Ågård omkuld, da hun for fire år siden var fluen på væggen i en almindelig gymnasieklasse. 
”Jeg blev slået af en elevadfærd, der skreg på undersøgelse”, fortæller Dorte Ågård, der selv er tidligere gymnasielærer. Men hun opdagede hurtigt, at det ikke kun var eleverne, der havde ændret sig. Også klasserummet var forandret. For der havde rejst sig en mur af computerskærme mellem læreren og eleverne. Med andre ord, der var slukket for kontakten mellem dem. 
”Jeg så koncentrationsproblemer. Elever der var trætte og uoplagte. Jeg så alt muligt andet end fokus på det faglige indhold, som læreren stod ved tavlen og knoklede for at trænge igennem med”, fortæller Dorte Ågård.
Så med udgangspunkt i gymnasieelevernes aktuelle problemer i undervisningen, satte Dorte Ågård sig for at undersøge, hvilken betydning relationen mellem lærer og elev har for elevens motivation, og hun konkluderede, at den har altafgørende betydning.

Relationskompetence og den nuværende lærerrolle

 

Situationen er bare den, at mange lærere står famlende overfor lærer/elev relationen. Dels er det ikke et område, der indgår i gymnasielæreruddannelsen. Dels er lærernes position gennem de sidste 40 år svækket. Det begyndte i 1968, da lærerens autoritet blev tørret af tavlen sammen med den sorte skole. 
”Men nu banker problemerne så voldsomt på, at gymnasielærerne er nødt til at gøre noget”, mener Dorte Ågård.
Ifølge hendes undersøgelse kan alt for mange gymnasieelever ikke finde motivationen i den nuværende struktur - eller rettere sagt - mangel på struktur, og derfor vil langt de fleste elever have meget stor gavn af en mindre distance til læreren, tydeligere forventninger og klarere rammer.  
”Og derfor er det vigtigt at arbejde med et element i undervisningen, der hidtil har været meget lidt opmærksomhed på, nemlig relationen til eleverne herunder klasseledelse,” konstaterer Dorte Ågård.

Lærere skal forholde sig aktivt – også til computerbrug

Ifølge Dorte Ågårds undersøgelse kan et godt forhold lærer og elever imellem give elevere mod og lyst til det faglige arbejde. Det drejer sig ikke om, at det skal være hyggeligt eller gnidningsfrit at gå i skole. Det drejer sig om at forholde sig til det, eleverne laver. Også det eleverne laver ud over skolearbejdet. Uanset hvad er det vigtigt, at en lærer forholder sig aktivt til sine elever. Og et af de steder, lærere kan skride til handling og få en hurtig bonus på koncentrationskontoen, er ved at styre elevernes brug af computere. 
”Computeren er et fantastisk læringsredskab, men når den ikke bruges aktivt i undervisningen, skal den være lukket”, anbefaler Dorte Ågård. 
For den skaber flimmer og alvorlige koncentrationsproblemer. Og står den bare åben, er det alt for fristende lige at tjekke den seneste opdatering på Facebook, hvis lærerens snak ved tavlen ikke rigtigt fanger.

Elever vil gerne have hjælp

At forholde sig aktivt til eleverne er at formulere forventninger og gribe ind. For lærere, der ikke forholder sig aktivt til eleverne, bliver opfattet som ligeglade. Og en ligeglad lærer virker meget demotiverende på eleverne, som faktisk meget gerne vil have hjælp.
”Eleverne kan ikke magte ansvar for egen læring”, fortæller Dorte Ågård, hvis undersøgelse viser, at alt for mange unge mennesker sejler rundt i skrøbelige liv. Og så er det svært at være selvstyrende. 
”De unge har ganske enkelt behov for mere tryghed og fastere rammer”, slår hun fast, og tilføjer, at det ikke kun er gruppen af gymnasiefremmede elever, der har de her problemer. Det er også de unge fra akademikerhjem og 12tals pigerne. Rigtig mange er pressede af alt for høje krav og forventninger, uden at de får den fornødne hjælp til at håndtere dem. 

Lærerrollen skal udvides

Men det betyder ikke, at lærere nu skal til at være socialarbejdere. Det betyder ifølge Dorte Ågård, at lærerrollen trænger til et kompetenceløft. Lærerne står i dag med så stort et pres fra elevgruppen, at selv GL ser ud til at anerkende, at der er behov for at finde måder at forholde sig til de socialpædagogiske problemstillinger på. Altså en udvidelse af lærerrollen. 
Men også gymnasieledelsen skal spille en aktiv rolle i lærernes relationelle sigte. For den enkelte lærer kan ikke løfte opgaven alene. Derfor er det ifølge Dorte Ågård vigtig, at ledelsen er med til at facilitere, at det kan lykkes for lærerne at arbejde med relationer og klasseledelse. Hvis ikke risikerer man at lande endnu en stor opgave på gymnasielærernes skuldre. For det er ikke en helt enkelt opgave at skulle forholde sig til 175 elever på en gang.   
”Lærere kan ikke have god kontakt til alle deres elever hele tiden, men man må have kontakt med alle elever med mellemrum. Det er også en teamopgave at hjælpes ad med at have føling med alle elever, så ingen flyder ud på en isflage”, understreger Dorte Ågård. 

Styring og nærvær

Men hvordan styrer og leder man på den moderne måde? Hvordan finder man balancen mellem autoritet, venlig kontakt og omsorg uden at det hele flyder og ender i kaos? Hvilke relationelle knapper kan man skrue på, hvis man vil fremme elevernes lyst, engagement og koncentration i undervisningen?  
Dorte Ågårds undersøgelse viser, at stort set alt, hvad en lærer gør, bliver tolket relationel af eleverne. Så både på det personlige og det didaktiske plan kan lærerne påvirke deres relation til eleverne. 
”Men langt hen ad vejen drejer det sig om at erobre dagsordenen fra lektionsstart. Løft blikket, bred skuldrene ud, sæt tonen og skab en god kontakt med alle elever i lokalet i de første minutter af timen, så er der rigtig gode chancer for, at lærer og elever vil kunne finde rytmen og få tempo på motivation og læring. Det er ikke kun eleverne, der skal løfte blikket fra skærmen, lærerne skal også”, fortæller Dorte Ågård

Det personlige niveau

På det personlige plan handler det om små ting som øjenkontakt, hyppige små faglige samtaler, interesse, feed back og anerkendende kommunikation. Selv små fremskridt skal anerkendes, for det er motiverende at vide, at man er på vej i den rigtige retning. 
Hvordan klasserummet er indrettet betyder også noget for kontakten mellem lærer og elev. Bordene skal for eksempel stå, så læreren kan have øjenkontakt med alle. I mange klasser står bordene i rækker bag ved hinanden, og det bagerste bord er en absolut ”deadly cocktail”. Herfra kan læreren ikke se eleven, og eleven kan hverken se eller høre læreren. Så hvorfor overhovedet besvære sig hen på skolen?

Det didaktiske niveau

Det relationelle rækker også ind over mange af de områder, der normalt betragtes som en del af pædagogikken. Det drejer sig om valg af arbejdsformer, valg af fagligt stof og sidste men ikke mindst klasseledelse. På det didaktisk relationsplan er det således klassen som helhed, der er fokus på. 

Klasseledelse

 

Klasseledelse har umådelig stor betydning for relationen mellem lærer og elever. Det drejer sig om at finde den rette balance mellem den tydelige, rammesættende lærer og den venlige imødekommende lærer med god kontakt til sine elever. 
Lektor Blomme står for mange som skrækeksemplet på en lærer, og derfor er mange lærere bange for at være for kontrollerende og styrende. I den anden ende af skalaen står den udviskede, ikke styrende, ligeglad lærer, og den type har eleverne det også meget svært med.
Men det er i samspillet mellem styring og kontakt , at eleverne skal vækkes til dåd. Det er den såkaldt autoritative lærer, der er brug for, hvis der skal fremdrift på elevernes motivation og læringsudbyttet.  

Arbejdsformer bør aktivere eleverne

Ifølge Dorte Ågårds undersøgelse hører valg af arbejdsformer og fagligt stof også til de faktorer, som lærerne kan rykke på, hvis de vil skabe bedre kontakt til deres elever. For eksempel tolker eleverne det som udtryk for tillid, og dermed som en positiv tilkendegivelse, når deres lærer prioriterer arbejdsformer, der aktiverer dem. 
”Så kræv noget af eleverne i timerne. Sæt projekter i gang, der mobiliserer de unge. Det er næsten for svært ikke at falde ud, hvis læreren står i halve timer og taler oppe ved tavlen,” siger Dorte Ågård.

Det faglige stof skal give mening

For eleverne er det vigtigt, at det faglige stof kobles til elevernes egen erfaringsverden. Det virker som en hånd, der rækker ud efter dem, når stoffet sættes i forbindelse med noget, de kender i forvejen. Derfor anbefaler Dorte Ågård, at eleverne skal kunne se en mening med at lære om gamle græske templer og Homers poesi. For selvfølgelig skal eleverne stadig  have oldtidskundskab, men ved at koble det til nutiden kan lærerne sætte skub i motivationen.

En tydeligere skole kan tilbyde et tilhørsforhold Id c499

Måske skal gymnasierne se lidt efter, hvad det er efterskolerne er gode til. Dorte Ågård mener, at gymnasierne sandsynligvis kan lærer noget af den måde efterskolerne kombinerer tydelighed og kontakt på. Efterskoler ved nemlig noget om at tilbyde de unge tydelige rammer, stille specifikke krav og så pakke det hele ind i et stærkt tilhørsforhold og en fællesskabsfølelse, som mange unge mennesker netop higer efter.

Hvem er landets bedste produktudviklere?

Onsdag den 23. september 2015 deltager to hold htx-elever (fra henholdsvis Aabenraa og Haderslev) i regionsmesterskaber i DM i teknologi.

De regionale mesterskaber bliver afholdt fem steder i landet. Vores hold skal deltage i regionsmesterskabet på IBC i Fredericia. I alt deltager otte htx-hold fra region Syddanmark.

Program m.v. kan ses på http://danskeerhvervsskoler.dk/fileadmin/2._Aktuelt/1._Fokus/DM_i_gode_ideer_og_strategier/Invitation_til_de_regionale_mesterskaber_-_Region_Syd.pdf

Fra fravær til læring

• Større tekst
• Mindre tekst
• Normal

Nuværende størrelse: 100%

  

Af: 

 Paul Bridgwater 

06/10/2014

På et tidspunkt stod jeg ved et busstoppested på Fyn efter at have været på kursus. Der var mange søde og venlige gymnasieelever, der ventede på samme bus. Der var to samtaleemner i gang: fester og fravær. Og jeg tænkte ved mig selv, suk, hvor er det pauvert. Der er ikke én, der taler om noget spændende, som de har lært eller gerne vil lære.  Jeg tror ovenikøbet det ville være et faux-pas. Staklen, der udtrykte noget om det smukke i en geometrisk ligning eller fortalte om vedkommendes skoleprojekt om 1864, ville blive stemplet som nørd.

Jeg er undervisningsleder på Gefion Gymnasium– et nyt, stort og populært gymnasium midt i København. Vores elevgruppe er sammensat, der er mange elever fra Østerbro og også en del fra Mjølnerparken. Der er en god stemning på skolen i det daglige. Vi har et engageret lærerkorps, der brænder for at undervise. Den nye overenskomst har skabt små udfordringer i daglig ledelse, men det har i det store og hele ikke påvirket lærernes gejst for fag og pædagogik. Eleverne er innovative og entreprenante, de vil gerne være med til at bygge et nyt gymnasium op. De er stolte over at være en del af en succeshistorie.

Alligevel er det sådan, at der er noget, der ikke helt fungerer. Som uddannelsesledere har vi fokus på fravær og frafald samt klasse- og elevtrivsel. Vi har heldigvis mange elever, der er rigtig glade for at gå på Gefion, men desværre også mange, der har svært ved at knække skolekoden. Skolekoden er også kompleks. Forestil dig, at du, som et voksent menneske, skulle forsøge at lære 10 fag på en gang. I stedet for at få ordentlig tid til selv at sætte dig ind i fagene, skal du tilegne dig stoffet på den måde, som en lærer siger, du skal. Du skal afsætte hver dag til projektet, fra 8 til 15 eller 16. Og ved siden af det, skal du lave imellem 10-15 timers skriftligt arbejde om ugen – foruden lektier til de enkelte timer. Det har de fleste af os været igennem selv, og derfor sætter vi ikke så mange spørgsmålstegn ved det. Men er det fornuftigt?

Rektor på RUC Hanne Leth Andersen har formuleret det på den måde, at vi i uddannelsessektoren forsøger at gøre to ting samtidig. Vi forsøger både at få vores unge mennesker til at tænke kreativt, selvstændigt og innovativt, men samtidig så tilrettelægger vi undervisningen, også på universitetsniveau, så vi gør de studerende til passive objekter for viden, vi gør dem til elever. Jeg vil påstå, at vores mekaniske skemalægning af mange parallelhold med hver deres læreplan bidrager til denne elevgørelse. Klokken det og det skal du være dér og dér. Hvis du ikke er der, så bliver der ført fravær. Men hvilken læringsmæssig funktion har det at være tilstede, hvis ikke man er motiveret for at være der? Skal vi ikke fokusere mere på læring end fravær?

Jeg tror, det ville være en god begyndelse at strukturere undervisningen anderledes, således at eleverne oplever en sammenhæng i deres læring i løbet af skoledagen. Det ville gøre, at de havde færre ting, som de skulle fokusere på ad gangen. Dette kan blandt andet lade sig gøre ved, at lærerne inden for en klasse eller studieretning samarbejder om fælles læringsmål. MEN, en udfordring for at arbejde tværfagligt, er, at lærere føler, at det koster dem en masse tid at tilrettelægge fællesfaglige forløb. Her tror jeg, at man som lærer skal regne med at bruge mere tid på langsigtet strategisk planlægning og samarbejde og mindre tid til kortsigtet planlægning om ”hvad skal jeg lave i mit næste modul”, således at man sætter eleverne fri til at fordybe sig, uden at de konstant bliver checket mht. til deres tilstedeværelse. Altså at der en bevægelse fra klasseundervisning til projektarbejde. I det øjeblik man sætter eleverne fri til selv at fordybe sig, så er der risiko for at en del af eleverne vil savne den anerkendelse i læringsprocessen, som de har brug for i det daglige. Det bliver lærerne nødt til at medtænke i form af evalueringssamtaler med de enkelte elever. Det, som al erfaring med projektarbejde viser, er, at det er de stærke, der kan klare den selvstændighed, som et opbrud af skemaet medfører, og det gør så, at man skal som lærer skal finde ud af, hvordan man netop får aktiveret den ”fagligt udfordrede” gruppe igennem undervisningsdifferentiering.

Den store udfordring for lærerne og den store udfordring for ledelse af lærere bliver altså, at få faglighed og pædagogik til at blive to sider af samme sag i en hverdag, hvor eleverne får færre faglige mål at fokusere på ad gangen. Det kræver

• tværfagligt samarbejde om fællesfaglige læringsmål
• aktivering af elevernes engagement og selvstændighed, så det bruges i fagligt øjemed.

Ledelsesmæssigt giver det god mening at strukturere lærersamarbejde i faste teams, hvor lærerne kan genbruge vellykkede tværfaglige forløb. Det giver også god mening at rammesætte undervisningsåret, således at lærerne har mulighed for mere strategisk end taktisk planlægning. Jeg tror ikke, det bliver en nem udvikling. Men det er bedre end den situation, vi har nu, hvor en hel del engagerede lærere bruger masser af krudt på elever, der blandt andet pga. tilrettelæggelsen af skoledagen har svært ved at opretholde deres entusiasme og engagement for læring.

Fokuserer vi mere på aktive elever end på elevernes læring

Idealbilledet af det aktivt deltagende menneske gennemsyrer uddannelsessektoren. Men kommer fokus på at skabe aktive elever til at skygge for de stille, de udfordrede og alle de andres læring?

I DPU´s magasin Asterisk er der en artikel af lektor Lotte Hedegaard-Sørensen, konsulent ved EVA Thea Nørgaard Dupont og professor Hans Siggaard Jensen der sætter ovenstående til debat, med udtalelser som:

Evnen til at få de ikke-aktive med kompliceres af, at lærerne i dag står i et historisk stort krydspres blandt andet i forhold til krav om at arbejde inkluderende og differentieret. Presset kommer fra lovgivning, forvaltninger og teoretikere og betyder blandt andet, at læ- rerne ofte for ensidigt kommer til at fokusere på elevernes aktive deltagelse i undervisningen, mener Lotte Hedegaard-Sørensen. »Lærerne bliver bedt om at styre efter mål og arbejde med synlig læring, så det gør de. Den perfekte elev, der er aktiv på de rigtige tidspunkter og de rigtige måder, bliver derfor også et ideal for læreren, fordi netop dén elev bekræfter, at læreren selv er en succes,« pointerer Lotte Hedegaard Sørensen.

» Det er et tydeligt mønster i vores undersøgelse, at lærerne ser den gode elev som den aktivt deltagende elev, der bidrager til undervisningen.« Evalueringskonsulent Thea Nørgaard Dupont

»Før lærte du noget, blev udlært, og så var du mester. Men i livslang lærings-perspektiv får vi aldrig fornøjelsen af at være færdige med noget. Du er hele tiden på vej til at blive en anden.« Professor Hans Siggaard Jensen

»De elever, der ikke får det ideelle stempel som aktive deltagere, glider i baggrunden, og deres måde at deltage på bliver besværlig, forkert, usynlig eller italesat som et disciplineringsproblem. Så vi ender med et meget stort antal udenfor.« Lektor Lotte Hedegaard-Sørensen

Er du interesseret i at læse artiklen i sin helhed kan den findes her:

http://edu.au.dk/aktuelt/asterisk/vis-artikel/artikel/altid-med-og-altid-paa-vej/

God fornøjelse

Jan

Ny milepæl på htx/IB

I denne uge valgte endnu et par elever at skifte fra andre gymnasier til htx eller IB. Det betyder, at der nu er mere end 500 elever på vores gymnasium. Der er tale om en markant fremgang - for et år siden var der blot 410 elever.

Det betyder ikke, at vi nu læner os tilbage og nyder succesen. Ud over en målsætning om, at endnu flere i fremtiden skal vælge landets bedste studentereksamen, så har vi også den ambition, at en endnu højere andel af eleverne skal gennemføre. 

Og det går bestemt den rigtige vej! Vores gennemførelsesprocent har været konstant stigende over en årrække. Således fik 76 % af de elever, som startede i 2012 deres studenthue i sommers. Og hele 87 % af de elever, som startede sidste år, går nu i 2.g - den højeste andel nogensinde.

MATEMATIK ER SVÆRT ....

... at undvære, men også svært at lære. Det var der bred enighed om blandt de ca. 35 lærere fra folkeskoler og ungdomsuddannelser i Sønderborg kommune, som i dag var samlet til matematikkonference på EUC Syd. Formålet med konferencen var at drøfte elevernes udfordringer i forbindelse med overgang fra grundskolen til ungdomsuddannelserne. Ud over mange gode drøftelser var der faglige indlæg ved professor Claus Michelsen, leder af Laboratorium for sammenhængende uddannelse og læring på SDU. Konferencen, der var arrangeret af House of Science, følges op med bl.a. endnu en konference den 5. november.  

Stillingsopslag

Vi har besluttet at indrykke et stillingsopslag på en matematik- og fysiklærer til gymnasiet. Vi er i den positive situation, at alle vores 1.g klasser er fyldt op. En fortsat positiv udvikling i elevoptag vil derfor medføre en forøgelse i antallet af klasser, hvilket vil nødvendiggøre yderligere ansættelser. Da vi gennem en årrække har haft vanskeligheder med at finde kvalificerede undervisere inden for disse bl.a. matematik og fysik vil vi derfor allerede nu begynder at sondere jobmarkedet for mulige kandidater, selv om behovet for nye ansættelser ikke er akut.
Flere har foreslået, at vores stillingsopslag indrykkes på gymnasiejob.dk - da det er en jobportal som rigtig mange gymnasielærer bruger. Vi kan desværre ikke benytte den portal, da den drives af de almene gymnasier i samarbejde med VUC. De vil ikke bringe vores stillingsopslag, på trods af at de kalder det "Jobportalen for alle landets gymnasier".

Opdatering af studieregler

Vores studieregler er ved at blive opdateret. Fremadrettet vil forældre blive orienteret allerede når eleverne får henstillinger af studieguiderne pga. for meget fravær. Tidligere var det først ved advarsler fra afdelingschefer, at forældrene fik tilsendte et brev. Årsagen til ændringerne er dels, at vi håber det kan nedbringe fraværet og frafaldet hos eleverne, når de bliver presset fra flere sider, dels at en del forældre er kede af, at de først bliver informeret, når eleverne får advarsler.


Studiereglerne kan ses på vores hjemmeside:


 http://www.eucsyd.dk/Alt-om-dit-studie-p%C3%A5-HTX/Studie-og-ordensregler-samt-eksamen/277

Hvad virker i undervisningen?

Se Hatties topliste: Hvad virker i undervisningen 

Læreren er altafgørende, viser uddannelsesforskeren John Hatties liste over, hvad der påvirker elevers læringsresultater.

Gymnasieskolen 12. december 2013 af Malene Romme-Mølby

Den newzealandske uddannelsesforsker John Hattie præsenterede i 2009 en omfattende metaundersøgelse af, hvilke faktorer i skolen der påvirker elevers læringsresultater.
Han har sammen med sit forskerhold kigget på godt 900 metaanalyser, der er baseret på omkring 60.000 undersøgelser, hvor 245 millioner elever og lærere verden over har deltaget.
Det, der får den højeste score på John Hatties liste, er relationen mellem lærer og elev. I  den relation ligger nøglen til fiasko - og her ligger nøglen til succes, sagde John Hattie til en konference for nylig. Og så er det essentielt at teste eleverne for hele tiden at måle deres niveau og se, om der er en udvikling i deres læring. Lige så essentielt er det, at læreren kender sin virkning på eleverne.
Læreren skal vide, hvad der virker, og hvad der ikke gør."Lærerne må begynde med at korrigere deres egne fejl og gå sammen i teams om at løse de problemer, der opstår," sagde John Hattie.

Hvad virker i undervisningen
Se nedenunder listen over påvirkningsfaktorer på elevers præstationer. John Hattie vurderer, at man skal sigte på en effektstørrelse på minimum 0,4.

1. Selvrapporterede karakterer/elevforventninger 1,44
2. Piaget-programmer 1,28
3. Respons på intervention 1,07
4. Lærertroværdighed 0,90
5. Formativ evaluering 0,90
6. Mikroundervisning 0,88
7. Klassediskussioner 0,82
8. Helhedsinterventioner for læringshæmmede elever 0,77
9. Lærertydelighed 0,75
10. Feedback 0,75
11. Gensidig undervisning 0,74
12. Lærer-elev-relationer 0,72
13. Øvelser med mellemrum vs. koncentreret 0,71
14. Metakognitive strategier 0,69
15. Acceleration 0,68
16. Klasserumsadfærd 0,68
17. Ordforrådsprogrammer 0,67
18. Gentagne læseprogrammer 0,67
19. Kreative programmer og præstationer 0,65
20. Tidligere præstationer 0,65
21. Selvverbalisering og selvspørgsmål 0,64
22. Studiefærdigheder 0,63
23. Undervisningsstrategier 0,62
24. Undervisning i problemløsning 0,61
25. Ikke-etikettering af eleverne 0,61
26. Forståelsesprogrammer 0,60
27. Begrebskort 0,60
28. Kooperativ vs. individualistisk læring 0,59
29. Direkte instruktion 0,59
30. Taktile stimuleringsprogrammer 0,58
31. Mestringslæring 0,58
32. Arbejdseksempler 0,57
33. Visuelt perceptionsprogram 0,55
34. Elevformidling 0,55
35. Kooperativ vs. kompetitiv læring 0,54
36. Fonetisk undervisning 0,54
37. Elevcentreret undervisning 0,54
38. Sammenhæng i klasserummet 0,53
39. Prænatal fødselsvægt 0,53
40. Kellers mestringslæring 0,53
41. Kammeratpåvirkninger 0,53
42. Klasseledelse 0,52
43. Udendørs/eventyrprogrammer 0,52
44. Hjemmemiljø 0,52
45. Socioøkonomisk status 0,52
46. Interaktive videometoder 0,52
47. Professionel udvikling 0,51
48. Mål 0,50
49. Spilleprogrammer 0,50
50. Ny chance-programmer 0,50
51. Forældreinvolvering 0,49
52. Smågruppelæring 0,49
53. Undersøgelseslæring 0,48
54. Koncentration/vedholdenhed/engagement 0,48
55. Skoleeffekter 0,48
56. Motivation 0,48
57. Undervisningens kvalitet 0,48
58. Tidlig intervention 0,47
59. Selvopfattelser 0,47
60. Førskoleprogrammer 0,45
61. Skriveprogrammer 0,44
62. Lærerforventninger 0,43
63. Skolestørrelse 0,43
64. Naturvidenskabsprogrammer 0,42
65. Kooperativ læring 0,42
66. Eksponering for læsning 0,42
67. Adfærdsorganisatorer/ledsagende spørgsmål 0,41
68. Matematikprogrammer 0,40
69. Reduktion af angst 0,40
70. Sociale færdighedsprogrammer 0,39
71. Integrerede læreplansprogrammer 0,39
72. Uddybning/udvidelse 0,39
73. Skoleledere 0,39
74. Karriereinterventioner 0,38
75. Tidsforbrug på opgaven 0,38
76. Psykoterapeutiske programmer 0,38
77. Computerassisteret undervisning 0,37
78. Supplerende hjælpemidler 0,37
79. Programmer til tosprogede elever 0,37
80. Drama/kunstprogrammer 0,35
81. Kreativitet i forhold til præstationer 0,35
82. Holdninger til matematik/naturvidenskab 0,35
83. Testningshyppighed/effekter 0,34
84. Reduktion af forstyrrende adfærd 0,34
85. Forskellige undervisningsmetoder og kreativitet 0,34
86. Simulationer 0,33
87. Induktiv undervisning 0,33
88. Etnicitet 0,32
89. Lærereffekter 0,32
90. Medicin/stoffer 0,32
91. Undersøgelsesbaseret undervisning 0,31
92. Systemansvarlighed 0,31
93. Gruppeinddeling efter evner for begavede elever 0,30
94. Hjemmearbejde 0,29
95. Hjemmebesøg 0,29
96. Motion/afslapning 0,28
97. Ikke-segregering af elever 0,28
98. Undervisning i testtagning og coaching 0,27
99. Brug af lommeregnere 0,27
100. Frivillige hjælpelærere 0,26
101. Fravær af sygdom 0,25
102. Konventionel undervisning 0,24
103. Værdi/moralundervisningsprogrammer 0,24
104. Kompetitiv vs. individualistisk læring 0,24
105. Programmeret undervisning 0,23
106. Sommerskole 0,23
107. Økonomi 0,23
108. Religiøse skoler 0,23
109. Individualiseret undervisning 0,22
110. Visuelle/audiovisuelle metoder 0,22
111. Helhedsreformer i undervisningen 0,22
112. Lærers verbale evner 0,22
113. Klassestørrelse 0,21
114. Friskoler 0,20
115. Evner-metoder-interaktioner 0,19
116. Ekstracurriculære programmer 0,19
117. Læringshierarkier 0,19
118. Sam-/holdundervisning 0,19
119. Personlighed 0,18
120. Gruppeinddeling inden for klassen 0,18
121. Specielle collegeprogrammer 0,18
122. Familiestruktur 0,18
123. Skolevejledning 0,18
124. Webbaseret læring 0,18
125. Undervisning tilpasset læringsstile 0,17
126. Lærers umiddelbare feedback 0,16
127. Hjemmeskoleprogrammer 0,16
128. Problembaseret læring 0,15
129. Sætningskombineringsprogrammer 0,15
130. Mentorprogrammer 0,15
131. Holddeling efter evner 0,12
132. Kost 0,12
133. Køn 0,12
134. Læreruddannelse 0,12
135. Fjernundervisning 0,11
136. Lærers viden om faget/emnet 0,09
137. Ændring af skolens kalender/timeplaner 0,09
138. Undervisningsstøtte uden for skolen 0,09
139. Perceptuelle/motoriske programmer 0,08
140. Læsning efter helhedsmetoden-programmer 0,06
141. Elevers etniske diversitet 0,05
142. Kollegier på college 0,05
143. Klasser med forskellige klassetrin eller alderstrin 0,04
144. Elevkontrol med læringen 0,04
145. Åbne vs. traditionelle læringsrum 0,01
146. Sommerferie -0,02
147. Velfærdspolitiske programmer -0,12
148. Gå et år om -0,13
149. Fjernsyn -0,18
150. Mobilitet -0,34

Rangering siger ikke alt
John Hattie synes dog, at der bliver fokuseret for meget på ranglisterne.
“På den ene side vil jeg gerne have, at der bliver kigget på den liste, så man kan se, hvad der har en effekt på god læring og undervisning. På den anden side vil jeg ikke have, at der bliver lagt alt for meget mærke til den rangering. At folk siger: ’De 10 nederste indflydelser virker ikke, men det gør de 10 øverste.’ For når for eksempel lektier og it og skolernes udformning rangerer lavt, betyder det jo ikke, at det slet ikke betyder noget. Men det vigtige er den historie, der ligger bag tallene,” siger John Hattie til Gymnasieskolen.
Noget har overrasket John Hattie i alle de år, han har arbejdet med uddannelsesforskning, og det er: “Alt, hvad vi gør målrettet for at påvirke elevernes læring, kan have en effekt. Det er derfor, forældre, politikere og alle mulige andre har en mening om skoler og undervisning. På en måde har de også ret, for der er meget, der kan forbedre læringen og undervisningen,” siger John Hattie.

Lidt om elever med psykiske handicaps

ABC til undervisere på HTX om elever med psykisk handicaps.

”ABC til undervisere på HTX” er en del af projektet ”Professionalisering af visitering og integrering af elever med psykiske handicaps i normalklasser på HTX, HHX og STX” – red. BHJ 20-1-2010

 

   

Indledning:

Denne ABC er en kort beskrivelse til undervisere om de elever med psykiske handicaps, vi visiterer til HTX-uddannelsen.

ABC én indeholder en kort beskrivelse af, hvad det er for diagnoser eleverne kommer med, og hvad  det er for personlighedstræk, eleverne kan have, når de er blevet udredt til at have en af disse diagnoser.

Hvad vi som undervisere kan gøre, for at disse elever kan blive integreret bedst muligt i klassen og på skolen, beskrives kort. Derudover er der en forklaring på, hvad der forstås ved diskret åbenhed, og en argumentation for, hvorfor åbenhed er nødvendig, for at skolen kan støtte de elever.

 

Hvad er et psykisk handicaps:

De elever, der har et psykisk handicap og bliver vejledt til at tage en HTX-uddannelse, er alle normalbegavede. De har en udviklingsforstyrrelse typisk indenfor det autistiske spektrum, det er f.eks. elever med diagnoser som Aspergers syndrom, NLD, ADHD,OCD og Tourette syndrom.

 Det er elever med meget forskellige personligheder og ressourcer. Det er elever som er atypiske på nogle punkter og typiske på andre.

Nis Christensen, skoleinspektør fra Firkløverskolen siger:

Hvad enten børn og unge er neurologisk typiske eller atypiske er evnen til at begå sig særdeles væsentlig. Det er os som voksne, som forældre, pædagoger, lærer osv., der har ansvaret for, at lære vores kære børn og unge en acceptabel adfærd.

(Indlæg i Firkløverskolens interne blad, Kløvertidende årgang 2006 december)

Alle de elever, vi optager på HTX i Grenaa med en diagnoser, har bestået de faglige eksamener, der skal til for at komme på en gymnasial ungdomsuddannelse. De er blevet vejledt af skolen  til at kunne tage en HTX- uddannelse. Eleverne kommer fra både folkeskolens 9.- og 10 .- klasse, 10.-klassescenter, efterskoler, og specialskoler.

Hvad er diagnoserne:

Udviklingsforstyrrelser som diagnose kan være gennemgribende som Aspergers Syndrom, specifikke som f.eks. OCD eller udspecificerede, som betyder, at de har nogle af de samme karaktertræk som f.eks. Aspergers Syndrom uden at have dem alle.

Det autistiske spektrum er et udviklingsmæssigt og adfærdsmæssigt syndrom, der opstår som følge af bestemte kombinationer af karakteristiske autistiske træk. Selvom disse træk kan være normalt fordelt i befolkningen, arver eller  viser på anden måder  nogle mennesker flere autistiske træk. Spektret går fra den lavtfungerende autisme, som har dybe svækkelser i mange områder, til Aspergers syndrom og højtfungerende autisme, til ”normal” adfærd og måske endda hypersocialisering i den høje ende af spektret.

 

 

 

Aspergers syndrom:

Mennesker med Aspergers syndrom er normaltbegavede, og de har typisk ikke sproglige vanskeligheder. Deres sproglige udvikling kan dog være meget anderledes end almindelige børns. Deres sprog kan bære præg af en anderledes måde at tænke på. Mennesker med Aspergers syndrom udvikler typisk en særinteresse, som de bruger meget tid og energi på. Den særinteresse er både deres styrke og svaghed, da de kan være meget vidende indenfor et snævert fagområde.

Mennesker med Aspergers syndrom har problemer med socialt samspil og er typisk infleksible.  Mennesker med Aspergers syndrom har svært ved at leve sig ind i andres tanker og følelser, og har svært ved selv at kommunikere følelser og tanker til andre. De kan være følsomme overfor sansepåvirkninger, og dermed være følsomme overfor stærkt lys, støj, berøring, smag og lugt.

NLD – Nonverbale indlæringsvanskeligheder:

NLD minder på mange områder om højtfungerende autisme eller Aspergers Syndrom, og  som af de fleste i dag  opfatter som en tilstand indenfor autismespektret. Mennesker med NLD har oftest gode sproglige evner, men kan have motoriske vanskeligheder og kan have empatiforstyrrelser og vanskeligheder ved at forstå nonverbale signaler som kropssprog og mimik.

ADHD – attention Deficit Hyperactivity disorder:

Mennesker med ADHD har typisk manglende evner til at opretholde koncentrationen og svært ved at skifte fokus. De kan udvise en hyperaktivitet, en ydre uro, men uroen kan også være en indre uro, som de har svært ved  at takle. De har svært ved at forstå, hvad der forventes af dem, og kan have empatiske vanskeligheder, og derfor svært ved at indgår på lige fod med andre mennesker i samtaler.

De kan have vanskeligt ved at formulere deres tanker skriftligt, og have vanskeligheder ved at afkode enkeltord, hvilket kan gøre det svært at læse, skrive og stave.

 

OCD (obsessiv-kompulsiv tilstand)

OCD er en forstyrrelse, hvor mennesker udvikler tvangsforestilling og /eller tvangshandlinger, som de udfører i et forsøg på at mindske ubehag og angst. Tvangsforestillinger og tvangstanker kan være ord eller billeder, der dukker op igen og igen, og som personen selv opfatter som overdrevne eller urimelige. Mennesker med tvangsforestillinger har ofte en tendens til at isolere sig socialt.

 Tourette syndrom

Børn og unge der diagnosticeres med Tourette syndrom, har forstyrrelse motorisk, vokal eller adfærdsmæssig. Dette kan give sig udslag i tics, konstante og tvangsmæssige bevægelser, eller de kan sige lyde af forskellige art som f.eks. en snøften, grynten eller hosten.

 

Kommentar til diagnoserne:

På HTX- Grenaa skelner vi ikke mellem diagnoserne, for de elever der kommer med udviklingsforstyrrelser, men vi skelner mellem enkeltindivider, da vi alle er forskellige, og vi vil give eleverne den støtte, vi vurdere, de har behov for.

Eleverne kan have karakteristika fra flere af diagnoserne. En følgevirkning af at have et psykisk handicap er at udvikle en depression.

Typisk er det en hjælp for eleverne med psykiske handicaps, at HTX stiller en computer til rådighed for dem, og at computeren anvendes som redskab i undervisningen. Computeren kan være en af de særinteresser ,elever med et psykiske handicap har udviklet interesser for.

Computeren kan være en hjælp for dem, til at holde struktur og orden i en kaotisk hverdag, og være et redskab til afledning i form af spil og informationssøgning som kompensation for social samvær med andre elever i frikvarterer.

Det at have en diagnose, som typisk er udredt af et psykiatrisk hospital, betyder, at man har en forstyrrelse i hjernen, som man skal lære at leve med hele livet. Det betyder at man ikke har udviklet sig helt typisk som andre, men at man kan tillære sig metoder, tænkemåder, og bruge strukturelle redskaber til at kompensere for det handicap.

Det er en sådan kompensation vi som undervisere skal hjælpe eleverne med at udvikle.

 

 

Hvad er det for personlighedstræk eleverne kan have:

Nogle af de personlighedstræk  der her bliver beskrevet, kan være dækkende for visse af eleverne.  De skal forstås som en hjælp til at afkode, hvilke træk underviserne kan være opmærksomme på, og siden afhjælpe.            

Eleverne er åbne og ærlige og svarer meget direkte på spørgsmål og forholder sig meget konkret i situationerne og til spørgsmål.

Eleverne er kreative og nærmer sig ofte et problem fra en helt anden vinkel end resten af klassens elever.

Eleverne har typisk særinteresser og en utrolig viden indenfor et bestemt fagområde. Den viden gør det lettere at tale med andre, og eleven kan fremstå som intelligent overfor andre.  Særinteressen kan optræde som en ”nørdethed”, som i kommunikationen med andre elever kan virke begrænsende på, hvad der ellers kan tales om. Eleven skaber typisk særinteressen for at skaffe orden og konsistens i livet.

Eleverne er ikke gode til at aflæse social adfærd, ansigtsmimik, og kropssprog, og kan derfor afbryde samtaler uhensigtsmæssigt.

Eleverne vil gerne have venner ligesom andre elever, og forveksler ofte høflighed med venskab.

Eleverne har vanskeligheder ved at finde ud af, hvad andre tænker og føler, og hvorfor andre mennesker handler, som de gør.

Eleverne har svært ved at give udtryk for egne følelser, og har svært ved at formulere sig følelsesmæssigt, og kan derfor have stærke følelsesmæssige udbrud, som de ikke efterfølgende kan bearbejde selvstændigt.

Eleverne har typisk en visuel hukommelse og husker typisk i billeder, og har derfor svært ved at beskrive en begivenhed nuanceret, især hvis der indgår følelsesmæssige reaktioner i situationen.

Eleverne har svært ved at tænke fremad, og har derfor brug for systemer til at planlægge  for eksempel  til at huske lektier  og andre aftaler.

Eleverne har en stor retfærdighedssans og kan derfor optræde meget stædigt, da tingene er sort/hvide for dem.

Eleverne er glade for ros og anerkendelser, og kan lide entydigheder i rosen, og kan handle på dette. Eleverne er meget følsomme overfor kritik. Kritik kan gives med positivt tilgang til en udvikling eller handlingsmulighed på problemet.

Eleverne har sans for humor, og lyst til latter og skøre gags, men kan typisk ikke forstå sarkasme og ironi.

Eleverne sætter stor pris på pålidelighed og er ofte selv meget pålidelige.

Eleverne er ofte følsomme overfor lys, lugte og smag. Eleverne med Aspergers syndrom er ofte kræsne, og en del af dem har problemer med at få nok at spise, og får derfor problemer med fordøjelsen. Spisesituationer er svære for dem, da det ofte kræver sociale samtaler.

Eleverne skal typisk have lov til at forlade klasseværelset uden kommentarer, hvis de bliver følelsesmæssigt meget påvirkede af en eller anden grund.

Eleverne på HTX er i puberteten, og som alle andre HTX- elever ” under ombygning”.

 

 

Hvad kan vi som underviserne gøre:

Underviserne kan vælge at forholde sig til et eller flere af de råd, der her er opstillet og afprøve dem i deres undervisning for at se, hvad der virker bedst for dem.

Som underviser er det vigtigt, at man forholder sig meget konkret og direkte til eleverne.

Som underviser er det vigtigt, at man hjælper eleven med at skabe rutiner og struktur på for eksempel lektielæsning og noter.

 Som underviser er det vigtigt, at man giver korte, klare beskeder. Beskeder kan gives om at skulle lave enkeltopgaver eller dele af opgaver, da større opgaver kan være svære for  eleverne  at overskue.

Som underviser er det vigtigt at give forvarsel om ændringer, f.eks. skemaændringer og lektieændringer.

Som underviser er det vigtigt at være styrende og ikke udsætte eleven for valgsituationer, som kan være uoverskuelige for eleven.

Som underviser, kan man lave visuelle hjælpemidler i undervisningen i form af skemaer, lister, diagrammer og billeder.  Bruge tavlen til stikord og lave en dagsorden for timen eller modulet. 

Som underviserer det en god ide at gøre brug af elevens særinteresse, og at inddrag dem i undervisningen.

Som underviser er det vigtigt at tilkendegive overfor eleven, når der er en udvikling i positiv retning for eksempel ved fremlæggelser og i de skriftlige opgaver.

Som underviser er det en god idé, at tillade eleven at bruge egne metoder til at løse en opgave, så længe resultaterne er rigtige, gode og tidssvarende.

Som underviser er det vigtigt at inddrage eleven i gruppediskussionerne og klassediskussioner, og det sker måske kun på opfordring, eller når man kan lade det gå efter tur.

Som underviser er det vigtigt at få inddraget eleven i gruppe- og projektarbejder, og det kan være en god ide engang imellem  at læreren danner grupperne. Årsagen til, at gruppedannelser skal ske på lærernes initiativ kan være at andre elever groft udnytter elevens særinteresser, eller at eleven bliver udgrænset på grund af de svage kompetencer i forhold til overblik og struktur.

Som underviser er det vigtigt at gøre opmærksom på, at det er Ok at lave fejl, at undervisning netop er stedet, hvor man laver fejl.

Som underviserer er det vigtigt at være tydelig og klar i tilrettevisninger og instruktioner, og eventuelt at henlede elevens opmærksomhed på, at nu bliver der givet en instruktion og at gentage instruktionen eller lektien for eleven.

Som underviser er det vigtigt at tage hensyn til elevens læringsstil, der kan handle om sensibilitet overfor lys, lugte og smage.

Som underviser er det en god ide at lave særaftaler med eleven om at forlade klasserummet, hvis der opstår en eller anden form for ubehag for eleven.

Som underviser er det vigtigt at spørge eleven, hvorfor eleven gør tingene anderledes, og ikke som forventet, måske kan eleven bidrage til indsigt i nye læringsstile.

Som underviser er det en god ide at sige til eleven, at man vil tage behørigt hensyn til elevens læringsstil, men ellers behandle eleven på lige fod med andre elever i klassen.

Som underviser er det vigtigt at vide, at eleven har en kontaktperson, som er tovholder for eleven, og som kan rådgive og inddrages i konfliktsituationer eller situationer, som man ikke selv vil eller kan klare.

 Hvad er diskret åbenhed:

Elever, der er i puberteten og har en diagnose, vil oftest gerne ligne alle andre elever, og vil som udgangspunkt helst ikke tilkendegive, at de har en diagnose eller har støttebehov.

Det kan derfor være et dilemma for underviseren at sige højt i klassen, at eleven har en diagnose, og derfor skal have speciel hjælp.

Det er vigtigt for skolen, kontaktpersonen og underviserne åbent at kunne tage hensyn og hjælpe eleven med psykisk handicap. Og det er vigtigt at kontaktpersonen lærer eleven at kende, så det bliver muligt at hjælpe eleven.

Et argument for diskret åbenhed er, at skolen vil sikre sig, at det går eleven godt og vedkommende får sin ønskede HTX-uddannelse, og derfor har vi en stor interesse i at følge elevens skolegang.

Dog er det vigtigt for elevens selvforståelse og selverkendelse, at der bliver gjort opmærksom på, at vi ønsker at tage hensyn til alle elever, der alle har forskellige læringsstile. Det er vigtigt derfor at fortælle diskret i klassen, at nogle elever har specielle behov, og at de har en kontaktperson tilknyttet. Alle elever får en kontaktperson/mentor via klasseteamet, og alle elever vil have en mulighed for personlige samtaler, udover at de selvfølgelig altid er velkomne i studievejledningen.

Skole, ledelse, administration, studevejledning, klasseteam og underviser i klassen kan alle delagtiggøres i elevens udvikling gennem mail- kommunikation.

Derfor er det vigtigt, at hele skolens personale er informeret om elevernes handicaps, for at eleverne kan integreres på skolen og i klassen, som ligeværdige elever.

 

Links og litteratur:

www.autisme.dk

www.firkloeverskolen.dk

www.nld-gruppen.dk

 

Matt. Winter: Børn med Aspergers syndrom, Dansk psykologisk Forlag 2008.

Penny Barratt m.fl. Aspergers syndrom- pædagogisk vejledning, Videnscenter for autisme.

Tony Attwood: Aspergers syndrom, Dansk Psykologisk Forlag 2008.