torsdag den 26. marts 2015

Mental modstandskraft er det nye pædagogiske modeord

En række fagfolk mener, at børn og unge mangler mental modstandskraft. I stedet for diagnoser, flere psykologtimer og overbeskyttende forældre efterlyser de fokus på, hvad der kan gøre børn og unge mere robuste.

En ungdom på krykker. Det er hvad en række psykologer, pædagoger og sundhedsforskere ser, når de betragter den voksende gruppe af unge, der har brug for støtte til at klare sig igennem ungdomslivet. Ungdomsuddannelserne tilbyder psykologhjælp, terapi eller coaches for at hjælpe ikke blot sårbare, men også helt almindelige, ressourcestærke unge, når de møder udfordringer, der kræver lidt ud over det sædvanlige.

Men eksperter advarer mod den udbredte opfattelse af, at nutidens unge er skrøbelige. Overbeskyttelse af børn og unge giver dem alt andet end det, de behøver, nemlig modstandskraft. »Vi ved fra forskningen, at modstand og styrke først opstår, når man møder modstand. Når undersøgelser af unges oplevelse af stress i uddannelsessystemet bliver udråbt som en fare for den mentale sundhed, så mener jeg, at man overdriver. Mennesket har en meget stor tolerance for mange belastninger, og bortset fra en mindre gruppe sårbare unge vil langt de fleste være i stand til at håndtere disse almindelige belastninger. Og så er det vældig farligt at begynde at diagnostisere dette som sygdomsfremkaldende,« siger Oddgeir Friborg, der peger på, at udfordringen er at finde netop de unge, som er i en særlig risikogruppe.


Læse resten af artiklen på http://www.information.dk/516467

fredag den 6. marts 2015

Eksamensresultatet sommeren 2014

Der er al mulig grund til at glæde sig over den eksamen vores elever aflagde ved sommerterminen 2014.

Af Undervisningsministeriets hjemmeside fremgår det at vores elever på Teknisk Gymnasium Sønderjylland har opnået et gennemsnit på 7,4 hvilket er det højeste i de 4 købstæder hvor vi er repræsenteret, dog lige bortset fra det tyske gymnasium i Aabenraa.

Hvis du har brug for at gå dybere ind i tallene, kan du se ministeriets opgørelse her




Elever til Young Entreprise - og de vandt - gange 2

Young Enterprise

Den 26. februar deltog 3z fra Aabenraa ved den regionale Young Entreprise konkurrence, hvor 46 hold fra 4 sønderjyske gymnasier den dag dystede om at blive regional mester i entreprenørskab.

Der var 4 kategorier og to af vores hold løb med sejren i deres kategori og går derved videre til Danmarks mesterskaberne i april.

Der er tale om gruppe med Lars, Mads A og Søren, med deres firma Bin-tech. Der har udviklet en sensor til skraldespande, som kan sende besked til renovationsselskabet med hvornår den skal tømmes, således at planlægningen for tømningen af skraldespandene bliver så optimal som muligt.
Den anden gruppe er Sebastian, Muhammed, Haris og Jesper (sidstnævnte var desværre syg) med deres firma smoosh. Der har udviklet en dispenser og udskiftelig pose til ketchup, remulade og lignende. Systemet benytter vakuum og derved kan beholderen tømmes helt og derved minimeres madspild, ligeledes sikre systemet også en længere holdbarhed.





















Vi er utrolig stolte af alle knægtene.