fredag den 6. marts 2015

Elever til Young Entreprise - og de vandt - gange 2

Young Enterprise

Den 26. februar deltog 3z fra Aabenraa ved den regionale Young Entreprise konkurrence, hvor 46 hold fra 4 sønderjyske gymnasier den dag dystede om at blive regional mester i entreprenørskab.

Der var 4 kategorier og to af vores hold løb med sejren i deres kategori og går derved videre til Danmarks mesterskaberne i april.

Der er tale om gruppe med Lars, Mads A og Søren, med deres firma Bin-tech. Der har udviklet en sensor til skraldespande, som kan sende besked til renovationsselskabet med hvornår den skal tømmes, således at planlægningen for tømningen af skraldespandene bliver så optimal som muligt.
Den anden gruppe er Sebastian, Muhammed, Haris og Jesper (sidstnævnte var desværre syg) med deres firma smoosh. Der har udviklet en dispenser og udskiftelig pose til ketchup, remulade og lignende. Systemet benytter vakuum og derved kan beholderen tømmes helt og derved minimeres madspild, ligeledes sikre systemet også en længere holdbarhed.





















Vi er utrolig stolte af alle knægtene. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar