lørdag den 5. september 2015

Ny milepæl på htx/IB

I denne uge valgte endnu et par elever at skifte fra andre gymnasier til htx eller IB. Det betyder, at der nu er mere end 500 elever på vores gymnasium. Der er tale om en markant fremgang - for et år siden var der blot 410 elever.

Det betyder ikke, at vi nu læner os tilbage og nyder succesen. Ud over en målsætning om, at endnu flere i fremtiden skal vælge landets bedste studentereksamen, så har vi også den ambition, at en endnu højere andel af eleverne skal gennemføre. 

Og det går bestemt den rigtige vej! Vores gennemførelsesprocent har været konstant stigende over en årrække. Således fik 76 % af de elever, som startede i 2012 deres studenthue i sommers. Og hele 87 % af de elever, som startede sidste år, går nu i 2.g - den højeste andel nogensinde.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar