fredag den 23. oktober 2015

Behov for at styrke elevers matematikforståelse

En rapport om matematik i de gymnasiale uddannelser anbefaler en ændring af fagets skriftlige prøver til eksamen.

Mange unge har vanskeligheder med faget matematik. Derudover er der stor forskel på elevernes forudsætninger, hvilket udfordrer lærerne. De skriftlige prøver til eksamen er også udfordret af stærke matematiske værktøjsprogrammer, og de faglige kompetencer blandt nyansatte matematiklærere viser faldende tendenser. Derfor er der brug for tiltag, der imødegår disse udfordringer, konkluderer en rapport, som Institut for Naturfagenes Didaktik ved Københavns Universitet har lavet for Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling.
Selvom indholdet i de gymnasiale matematikfag generelt vurderes positivet, ses udfordringerne blandt andet på resultatet af de skriftlige prøver i matematik, hvor dumpeprocenten i matematik på B-niveau i perioden 2007-2014 har ligget mellem 15 procent og 30 procent. De nuværende opgaver til skriftlig eksamen i matematik kan ifølge rapporten i vid udstrækning løses med standardiserede teknikker, hvilket fører til et for instrumentelt og rutineorienteret fokus i matematikundervisningen. Problemet forstærkes af den omfattende digitalisering af undervisningen vha. matematikværktøjsprogrammer. Resultatet er mangler i elevernes evner til at overskue og løse matematikholdige problemer.
Rapporten peger på en række forslag til løsninger, for eksempel en dybtgående revision af de skriftlige prøver til eksamen samt et større samarbejde mellem grundskole og gymnasiale uddannelser. 
Rapporten vil indgå i regeringens arbejde med et kommende forslag til ændringer i de gymnasiale uddannelser.
Rapporten kan hentes via linket:
http://www.uvm.dk/~/media/UVM/Filer/Udd/Gym/PDF15/Okt/151022%20Matematikudredningen2015.pdf

torsdag den 22. oktober 2015

Folkeskoleinfo

Her til aften var der information om alle ungdomsuddannelserne for folkeskoleelever og deres forældre. Det foregik på BC Syd i Sønderborg. Der var sammenlagt ca. 175 (fordelt over tre omgange) som kom for at høre om htx/IB. Det var dejligt med så stor interesse. Da vi havde fået tildelt et lokale med siddepladser til 28 var der trængsel. I næste uge afholdes et tilsvarende arrangement på EUC Syd for resten af kommunens 8. klasseselever.

onsdag den 21. oktober 2015

Milliondonation gør studieprojekt til energisatsning i Sønderborg

I dag var der officiel indvielse på Green Water Living Lab i Hardeshøj. Et spændende eksempel på, hvordan et studieprojekt kan udvikle sig til et egentligt forskningsprojekt i ret stor skala.
Del på FacebookAnbefal denne sideUdskriv denne sideMindre skrifttypeStørre tekst
En donation på 1,22 millioner kroner løfter et studieprojekt fra ingeniøruddannelserne til grønt energiudviklingsarbejde. Pengene skal bruges i et airconditionanlæg, der udnytter havvand til at regulere temperaturen.

Et airconditionanlæg, der udnytter havvand til enten at opvarme eller afkøle bygninger, har længe været i drift i kælderen under SDU i Sønderborg som et led af et studieprojekt. Nu sikrer en stor donation, at projektet kan udvikle sig til et grønt energiudviklingsarbejde, som kan være med til at drive Sønderborg kommunes planer om at være fuldstændig energineutral i 2029.
Bitten og Mads Clausen Fonden har doneret 1,22 millioner kroner til projektet, der nu kaldes Green Water.
Pengene skal bruges til at udvikle et anlæg, der tager afsæt i prototypen på SDU, og teste det i et såkaldt proof of concept-projekt. Det betyder, at teknologien videreudvikles og efterfølgende vil kunne installeres i nye byggerier. Donationen fra Bitten og Mads Clausen Fonden er givet til Mads Clausen Instituttet (MCI), der huser projektet.
"Projektet Green Water afspejler perfekt MCIs vision om et tæt og frugtbart samarbejde mellem mekatronik, innovation og business og vores mission om at hjælpe iværksætterne blandt vores studerende. Projektet har stort potentiale inden for uddannelsesaktiviteter, industrisamarbejde og grøn teknologisk udvikling," siger institutleder for Mads Clausen Instituttet, Horst-Günter Rubahn.

Fakta

Green Water-anlægget bruger havvand fra en vis dybde og udvinder den energi, der lagret i vandet til henholdsvis at opvarme eller nedkøle bygninger. Anlægget kan erstatte konventionelle aircondition-anlæg, der både er dyre i drift og forurenende. Det bruger et minimum af strøm på nedkøling, da havvandet allerede er koldt, og det giver samtidig mulighed for opvarmning ved hjælp af et integreret varmepumpesystem.
På MCI løfter man derfor projektet til et samarbejde på tværs af forskningsgrupperne Mekatronik og Innovation and Business. Flere studieprojekter vil blive søsat, der blandt andet skal undersøge matematiske modeller af bygninger og energiforbrug- og behov.
Forsknings- og udviklingsarbejdet bliver ledet af professor Alexander Brem, og Michael Sørensen og Henrik Andersen er blevet ansat som videnskabelige assistenter på projektet, samtidig med at de læser til civilingeniør på henholdsvis Innovation and Business og Mekatronik-uddannelserne. For de to ingeniørstuderende har det været en sej proces at komme så vidt med projektet.
"Vi har været meget tæt på at opgive projektet op til flere gange. Der har været mange barrierer, vi har skullet overvinde, så vi er rigtig stolte over at være nået hertil, og vi er meget benovede over den opbakning, vi har fået. Vi havde ikke klaret det uden støtte fra SDU og mange andre," siger de to ingeniørstuderende.
Det nye anlæg, der skal teste teknologien, bliver etableret i Hardeshøj Foreningshus, der ligger i færgelejet ved Hardeshøj, hvor færgen fra Als til Jylland sejler fra. Anlægget kommer til at køle og opvarme foreningshuset, der huser både motorcykelklub, dykkerklub og fest- og mødelokaler. Første spadestik til anlægget bliver taget i løbet af marts og forventes fuldt opført i sommeren 2015.
Sønderborg Kommune stiller 350.000 kroner og bygninger til rådighed for projektet. Derudover bidrager Project Zero, Idea Entrepreneurship Centre, CLEAN, EU-projektet Transformer samt Udviklingsråd Sønderjylland til projektet med adgang til netværk og knowhow.
 
For yderligere information om Green Water Research Project, kontakt:
Michael Sørensen på e-mail mats@mci.sdu.dk /telefon  6160 2400
Henrik Andersen på e-mail han@mci.sdu.dk /telefon 5194 9396
projektansvarlig på SDU, professor Alexander Brem brem@mci.sdu.dk /telefon 6550 9246.

mandag den 19. oktober 2015

Profilerne virker

Danske Erhvervsskoler har netop gennemført en undersøgelse, der viser, at elever, der tager en hhx eller en htx studentereksamen, primært vælger videreuddannelse inden for fagrækken af de profilfag, de har arbejdet med i løbet af deres tre gymnasie år.

Hhx (handelsgymnasiet) og htx (teknisk gymnasie) er moderne, profilerede gymnasieuddannelser, med links direkte til erhvervsliv og virkelighedens teknologiske udfordringer. Og profilerne virker. Unge med en htx eller en hhx eksamen vælger i høj grad videreuddannelse inden for netop deres profilområder. Det glæder Danske Erhvervsskoler.
-Der er stor efterspørgsel på arbejdsmarkedet på unge med kompetencer inden for teknologi og erhvervsrettede fag. Derfor er det positivt, at undersøgelsen dokumenterer, at netop hhx og htx studenterne er særligt gode til at vælge videreuddannelse, der peger i retning af en karriere i det private erhvervsliv og inden for rækken af økonomiske, naturvidenskabelige og teknologiske fag, siger Lars Kunov, direktør i Danske Erhvervsskoler.

Hhx og htx skal ud af skyggen

Hhx og htx står ofte i skyggen, når de unge sammen med deres forældre skal vælge ungdomsuddannelse efter 9. klasse. Det er en ærgerlig tendens, ikke kun for den enkelte unge, men også for os som samfund – og en tendens som Danske Erhvervsskoler arbejder for et opgør med. - Det er både synd og skam, at der ikke er flere unge, der vælger at tage en hhx eller en htx eksamen. Det skyldes ofte uvidenhed om mulighederne, og det må vi i fællesskab arbejde på at få gjort noget ved. Hhx og htx fortjener at være med helt fremme, når de unge og deres forældre skal vælge ungdomsuddannelse, siger Rene van Laer, formand for Danske Erhvervsskoler – Ledernes gymnasieudvalg.

Glædeligt at taxametre ligestilles

Et skridt i den rigtige retning er, at et bredt politisk flertal netop har besluttet at ligestille de gymnasiale uddannelser økonomisk.
- Udligningen af hhx- og stx-taxametret gør op med en årelang og uforklarlig forskel mellem gymnasietaxametrene. Det er meget glædeligt, at hhx-taxametret nu ligestilles med stx, og det er en anerkendelse af de erhvervsrettede gymnasiale uddannelser, siger Per Påskesen, formand for Danske Erhvervsskoler - Bestyrelserne.
Næste skridt er fortsat fokus på at oplyse unge og deres forældre om de mange muligheder, der ligger i at vælge en erhvervsrettet studentereksamen.
FAKTA:
De seneste tal fra Danmarks Statistik viser, at pr. 1.10.2014 var 148.914 unge i gang med en gymnasial uddannelse. Af dem var 26.508 i gang med en hhx og 13.274 gik på htx.

Se tallene fra Danske Erhvervsskolers undersøgelse

mandag den 5. oktober 2015

Gymnasiet nu og i fremover

Med udgangspunkt i den viden, Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) har opsamlet siden gymnasiereformen i 2005, peger EVA på 4 centrale fokusområder i arbejdet med en kommende reform.


Hvor står gymnasiet i dag, og hvordan skal de gymnasiale uddannelser – stx, hhx, htx og hf – udvikle sig fremover? De spørgsmål er centrale med udsigten til en kommende reform af de fire uddannelser.


De gymnasiale uddannelser har siden den seneste gymnasiereform på flere områder været igennem en forandringsproces. 2005-reformen har stillet krav til udviklingen af fagligheden  og samspillet mellem fagene. I takt med at alle gymnasiale institutioner er blevet selvejende, har der også været behov for nye måder at praktisere ledelse og organisering. Og endelig er søgningen til de gymnasiale uddannelser steget markant.

Notatet samler op på, hvor gymnasiet står i dag med særligt fokus på, hvad der vil være vigtigt at overveje i et kommende reformarbejde. Her er især 4 områder ifølge EVAs vurdering vigtige at sætte fokus på i det arbejde.

De 4 områder er:

  • Fastlæg hvilken faglighed, der skal styrkes
  • Gentænk rammerne for faglig specialisering
  • Medtænk sammenhængen til det øvrige uddannelsessystem
  • Understøt implementeringen
 
Hent notatet Gymnasiet nu og fremover her

torsdag den 1. oktober 2015

Relationskompetencer og klasserumsledelse

Kridt banen op, hils på eleverne, giv et anerkendende skulderklap, for med tydelighed og kontakt er der gode chancer for, at lærerne kan trænge igennem tågerne af uoplagte og ukoncentrerede elever. Relationen mellem lærer og elev har nemlig afgørende betydning for elevernes motivation. Det er en af konklusionerne i Dorte Ågårds ph.d, som hun netop har forsvaret ved Aarhus Universitet
Af Mette Sabroe Bitsch

Apatiske, sløve, ukoncentrerede, sådan beskriver mange gymnasielærere deres elever. Og det var præcis det billede, som slog Dorte Ågård omkuld, da hun for fire år siden var fluen på væggen i en almindelig gymnasieklasse. 
”Jeg blev slået af en elevadfærd, der skreg på undersøgelse”, fortæller Dorte Ågård, der selv er tidligere gymnasielærer. Men hun opdagede hurtigt, at det ikke kun var eleverne, der havde ændret sig. Også klasserummet var forandret. For der havde rejst sig en mur af computerskærme mellem læreren og eleverne. Med andre ord, der var slukket for kontakten mellem dem. 
”Jeg så koncentrationsproblemer. Elever der var trætte og uoplagte. Jeg så alt muligt andet end fokus på det faglige indhold, som læreren stod ved tavlen og knoklede for at trænge igennem med”, fortæller Dorte Ågård.
Så med udgangspunkt i gymnasieelevernes aktuelle problemer i undervisningen, satte Dorte Ågård sig for at undersøge, hvilken betydning relationen mellem lærer og elev har for elevens motivation, og hun konkluderede, at den har altafgørende betydning.

Relationskompetence og den nuværende lærerrolle

 
Situationen er bare den, at mange lærere står famlende overfor lærer/elev relationen. Dels er det ikke et område, der indgår i gymnasielæreruddannelsen. Dels er lærernes position gennem de sidste 40 år svækket. Det begyndte i 1968, da lærerens autoritet blev tørret af tavlen sammen med den sorte skole. 
”Men nu banker problemerne så voldsomt på, at gymnasielærerne er nødt til at gøre noget”, mener Dorte Ågård.
Ifølge hendes undersøgelse kan alt for mange gymnasieelever ikke finde motivationen i den nuværende struktur - eller rettere sagt - mangel på struktur, og derfor vil langt de fleste elever have meget stor gavn af en mindre distance til læreren, tydeligere forventninger og klarere rammer.  
”Og derfor er det vigtigt at arbejde med et element i undervisningen, der hidtil har været meget lidt opmærksomhed på, nemlig relationen til eleverne herunder klasseledelse,” konstaterer Dorte Ågård.

Lærere skal forholde sig aktivt – også til computerbrug

Ifølge Dorte Ågårds undersøgelse kan et godt forhold lærer og elever imellem give elevere mod og lyst til det faglige arbejde. Det drejer sig ikke om, at det skal være hyggeligt eller gnidningsfrit at gå i skole. Det drejer sig om at forholde sig til det, eleverne laver. Også det eleverne laver ud over skolearbejdet. Uanset hvad er det vigtigt, at en lærer forholder sig aktivt til sine elever. Og et af de steder, lærere kan skride til handling og få en hurtig bonus på koncentrationskontoen, er ved at styre elevernes brug af computere. 
”Computeren er et fantastisk læringsredskab, men når den ikke bruges aktivt i undervisningen, skal den være lukket”, anbefaler Dorte Ågård. 
For den skaber flimmer og alvorlige koncentrationsproblemer. Og står den bare åben, er det alt for fristende lige at tjekke den seneste opdatering på Facebook, hvis lærerens snak ved tavlen ikke rigtigt fanger.

Elever vil gerne have hjælp

At forholde sig aktivt til eleverne er at formulere forventninger og gribe ind. For lærere, der ikke forholder sig aktivt til eleverne, bliver opfattet som ligeglade. Og en ligeglad lærer virker meget demotiverende på eleverne, som faktisk meget gerne vil have hjælp.
”Eleverne kan ikke magte ansvar for egen læring”, fortæller Dorte Ågård, hvis undersøgelse viser, at alt for mange unge mennesker sejler rundt i skrøbelige liv. Og så er det svært at være selvstyrende. 
”De unge har ganske enkelt behov for mere tryghed og fastere rammer”, slår hun fast, og tilføjer, at det ikke kun er gruppen af gymnasiefremmede elever, der har de her problemer. Det er også de unge fra akademikerhjem og 12tals pigerne. Rigtig mange er pressede af alt for høje krav og forventninger, uden at de får den fornødne hjælp til at håndtere dem. 

Lærerrollen skal udvides

Men det betyder ikke, at lærere nu skal til at være socialarbejdere. Det betyder ifølge Dorte Ågård, at lærerrollen trænger til et kompetenceløft. Lærerne står i dag med så stort et pres fra elevgruppen, at selv GL ser ud til at anerkende, at der er behov for at finde måder at forholde sig til de socialpædagogiske problemstillinger på. Altså en udvidelse af lærerrollen. 
Men også gymnasieledelsen skal spille en aktiv rolle i lærernes relationelle sigte. For den enkelte lærer kan ikke løfte opgaven alene. Derfor er det ifølge Dorte Ågård vigtig, at ledelsen er med til at facilitere, at det kan lykkes for lærerne at arbejde med relationer og klasseledelse. Hvis ikke risikerer man at lande endnu en stor opgave på gymnasielærernes skuldre. For det er ikke en helt enkelt opgave at skulle forholde sig til 175 elever på en gang.   
”Lærere kan ikke have god kontakt til alle deres elever hele tiden, men man må have kontakt med alle elever med mellemrum. Det er også en teamopgave at hjælpes ad med at have føling med alle elever, så ingen flyder ud på en isflage”, understreger Dorte Ågård. 

Styring og nærvær

Men hvordan styrer og leder man på den moderne måde? Hvordan finder man balancen mellem autoritet, venlig kontakt og omsorg uden at det hele flyder og ender i kaos? Hvilke relationelle knapper kan man skrue på, hvis man vil fremme elevernes lyst, engagement og koncentration i undervisningen?  
Dorte Ågårds undersøgelse viser, at stort set alt, hvad en lærer gør, bliver tolket relationel af eleverne. Så både på det personlige og det didaktiske plan kan lærerne påvirke deres relation til eleverne. 
”Men langt hen ad vejen drejer det sig om at erobre dagsordenen fra lektionsstart. Løft blikket, bred skuldrene ud, sæt tonen og skab en god kontakt med alle elever i lokalet i de første minutter af timen, så er der rigtig gode chancer for, at lærer og elever vil kunne finde rytmen og få tempo på motivation og læring. Det er ikke kun eleverne, der skal løfte blikket fra skærmen, lærerne skal også”, fortæller Dorte Ågård

Det personlige niveau

På det personlige plan handler det om små ting som øjenkontakt, hyppige små faglige samtaler, interesse, feed back og anerkendende kommunikation. Selv små fremskridt skal anerkendes, for det er motiverende at vide, at man er på vej i den rigtige retning. 
Hvordan klasserummet er indrettet betyder også noget for kontakten mellem lærer og elev. Bordene skal for eksempel stå, så læreren kan have øjenkontakt med alle. I mange klasser står bordene i rækker bag ved hinanden, og det bagerste bord er en absolut ”deadly cocktail”. Herfra kan læreren ikke se eleven, og eleven kan hverken se eller høre læreren. Så hvorfor overhovedet besvære sig hen på skolen?

Det didaktiske niveau

Det relationelle rækker også ind over mange af de områder, der normalt betragtes som en del af pædagogikken. Det drejer sig om valg af arbejdsformer, valg af fagligt stof og sidste men ikke mindst klasseledelse. På det didaktisk relationsplan er det således klassen som helhed, der er fokus på. 

Klasseledelse

 
Klasseledelse har umådelig stor betydning for relationen mellem lærer og elever. Det drejer sig om at finde den rette balance mellem den tydelige, rammesættende lærer og den venlige imødekommende lærer med god kontakt til sine elever. 
Lektor Blomme står for mange som skrækeksemplet på en lærer, og derfor er mange lærere bange for at være for kontrollerende og styrende. I den anden ende af skalaen står den udviskede, ikke styrende, ligeglad lærer, og den type har eleverne det også meget svært med.
Men det er i samspillet mellem styring og kontakt , at eleverne skal vækkes til dåd. Det er den såkaldt autoritative lærer, der er brug for, hvis der skal fremdrift på elevernes motivation og læringsudbyttet.  

Arbejdsformer bør aktivere eleverne

Ifølge Dorte Ågårds undersøgelse hører valg af arbejdsformer og fagligt stof også til de faktorer, som lærerne kan rykke på, hvis de vil skabe bedre kontakt til deres elever. For eksempel tolker eleverne det som udtryk for tillid, og dermed som en positiv tilkendegivelse, når deres lærer prioriterer arbejdsformer, der aktiverer dem. 
”Så kræv noget af eleverne i timerne. Sæt projekter i gang, der mobiliserer de unge. Det er næsten for svært ikke at falde ud, hvis læreren står i halve timer og taler oppe ved tavlen,” siger Dorte Ågård.

Det faglige stof skal give mening

For eleverne er det vigtigt, at det faglige stof kobles til elevernes egen erfaringsverden. Det virker som en hånd, der rækker ud efter dem, når stoffet sættes i forbindelse med noget, de kender i forvejen. Derfor anbefaler Dorte Ågård, at eleverne skal kunne se en mening med at lære om gamle græske templer og Homers poesi. For selvfølgelig skal eleverne stadig  have oldtidskundskab, men ved at koble det til nutiden kan lærerne sætte skub i motivationen.

En tydeligere skole kan tilbyde et tilhørsforhold Id c499

Måske skal gymnasierne se lidt efter, hvad det er efterskolerne er gode til. Dorte Ågård mener, at gymnasierne sandsynligvis kan lærer noget af den måde efterskolerne kombinerer tydelighed og kontakt på. Efterskoler ved nemlig noget om at tilbyde de unge tydelige rammer, stille specifikke krav og så pakke det hele ind i et stærkt tilhørsforhold og en fællesskabsfølelse, som mange unge mennesker netop higer efter.