ABC til undervisere på HTX om elever
med psykisk handicaps.
”ABC til
undervisere på HTX” er en del af projektet ”Professionalisering af visitering
og integrering af elever med psykiske handicaps i normalklasser på HTX, HHX og
STX” – red. BHJ 20-1-2010
Indledning:
Denne ABC er
en kort beskrivelse til undervisere om de elever med psykiske handicaps, vi
visiterer til HTX-uddannelsen.
ABC én
indeholder en kort beskrivelse af, hvad det er for diagnoser eleverne kommer
med, og hvad det er for
personlighedstræk, eleverne kan have, når de er blevet udredt til at have en af
disse diagnoser.
Hvad vi som
undervisere kan gøre, for at disse elever kan blive integreret bedst muligt i
klassen og på skolen, beskrives kort. Derudover er der en forklaring på, hvad
der forstås ved diskret åbenhed, og en argumentation for, hvorfor åbenhed er
nødvendig, for at skolen kan støtte de elever.
Hvad er et psykisk handicaps:
De elever, der har et psykisk handicap og bliver vejledt til
at tage en HTX-uddannelse, er alle normalbegavede. De har en udviklingsforstyrrelse
typisk indenfor det autistiske spektrum, det er f.eks. elever med diagnoser som
Aspergers syndrom, NLD, ADHD,OCD og Tourette syndrom.
Det er elever med
meget forskellige personligheder og ressourcer. Det er elever som er atypiske
på nogle punkter og typiske på andre.
Nis Christensen, skoleinspektør fra Firkløverskolen siger:
Hvad enten børn og unge er neurologisk typiske eller atypiske er evnen
til at begå sig særdeles væsentlig. Det er os som voksne, som forældre,
pædagoger, lærer osv., der har ansvaret for, at lære vores kære børn og unge en
acceptabel adfærd.
(Indlæg i Firkløverskolens interne blad, Kløvertidende årgang 2006
december)
Alle de elever, vi optager på HTX i Grenaa med en diagnoser,
har bestået de faglige eksamener, der skal til for at komme på en gymnasial
ungdomsuddannelse. De er blevet vejledt af skolen til at kunne tage en HTX- uddannelse.
Eleverne kommer fra både folkeskolens 9.- og 10 .- klasse, 10.-klassescenter,
efterskoler, og specialskoler.
Hvad er diagnoserne:
Udviklingsforstyrrelser
som diagnose kan være gennemgribende som Aspergers Syndrom, specifikke som
f.eks. OCD eller udspecificerede, som betyder, at de har nogle af de samme
karaktertræk som f.eks. Aspergers Syndrom uden at have dem alle.
Det autistiske spektrum er et udviklingsmæssigt og
adfærdsmæssigt syndrom, der opstår som følge af bestemte kombinationer af
karakteristiske autistiske træk. Selvom disse træk kan være normalt fordelt i
befolkningen, arver eller viser på anden
måder nogle mennesker flere autistiske
træk. Spektret går fra den lavtfungerende autisme, som har dybe svækkelser i
mange områder, til Aspergers syndrom og højtfungerende autisme, til ”normal”
adfærd og måske endda hypersocialisering i den høje ende af spektret.
Aspergers syndrom:
Mennesker med Aspergers syndrom er normaltbegavede, og de
har typisk ikke sproglige vanskeligheder. Deres sproglige udvikling kan dog
være meget anderledes end almindelige børns. Deres sprog kan bære præg af en
anderledes måde at tænke på. Mennesker med Aspergers syndrom udvikler typisk en
særinteresse, som de bruger meget tid og energi på. Den særinteresse er både
deres styrke og svaghed, da de kan være meget vidende indenfor et snævert
fagområde.
Mennesker med Aspergers syndrom har problemer med socialt
samspil og er typisk infleksible.
Mennesker med Aspergers syndrom har svært ved at leve sig ind i andres
tanker og følelser, og har svært ved selv at kommunikere følelser og tanker til
andre. De kan være følsomme overfor sansepåvirkninger, og dermed være følsomme
overfor stærkt lys, støj, berøring, smag og lugt.
NLD – Nonverbale
indlæringsvanskeligheder:
NLD minder på mange områder om højtfungerende autisme eller
Aspergers Syndrom, og som af de fleste i
dag opfatter som en tilstand indenfor
autismespektret. Mennesker med NLD har oftest gode sproglige evner, men kan
have motoriske vanskeligheder og kan have empatiforstyrrelser og vanskeligheder
ved at forstå nonverbale signaler som kropssprog og mimik.
ADHD – attention Deficit Hyperactivity
disorder:
Mennesker med ADHD har typisk manglende evner til at
opretholde koncentrationen og svært ved at skifte fokus. De kan udvise en
hyperaktivitet, en ydre uro, men uroen kan også være en indre uro, som de har
svært ved at takle. De har svært ved at
forstå, hvad der forventes af dem, og kan have empatiske vanskeligheder, og
derfor svært ved at indgår på lige fod med andre mennesker i samtaler.
De kan have vanskeligt ved at formulere deres tanker
skriftligt, og have vanskeligheder ved at afkode enkeltord, hvilket kan gøre
det svært at læse, skrive og stave.
OCD
(obsessiv-kompulsiv tilstand)
OCD er en forstyrrelse, hvor mennesker udvikler
tvangsforestilling og /eller tvangshandlinger, som de udfører i et forsøg på at
mindske ubehag og angst. Tvangsforestillinger og tvangstanker kan være ord
eller billeder, der dukker op igen og igen, og som personen selv opfatter som
overdrevne eller urimelige. Mennesker med tvangsforestillinger har ofte en
tendens til at isolere sig socialt.
Tourette syndrom
Børn og unge der diagnosticeres med Tourette syndrom, har
forstyrrelse motorisk, vokal eller adfærdsmæssig. Dette kan give sig udslag i
tics, konstante og tvangsmæssige bevægelser, eller de kan sige lyde af
forskellige art som f.eks. en snøften, grynten eller hosten.
Kommentar til
diagnoserne:
På HTX- Grenaa skelner vi ikke mellem diagnoserne, for de
elever der kommer med udviklingsforstyrrelser, men vi skelner mellem
enkeltindivider, da vi alle er forskellige, og vi vil give eleverne den støtte,
vi vurdere, de har behov for.
Eleverne kan have karakteristika fra flere af diagnoserne.
En følgevirkning af at have et psykisk handicap er at udvikle en depression.
Typisk er det en hjælp for eleverne med psykiske handicaps,
at HTX stiller en computer til rådighed for dem, og at computeren anvendes som
redskab i undervisningen. Computeren kan være en af de særinteresser ,elever
med et psykiske handicap har udviklet interesser for.
Computeren kan være en hjælp for dem, til at holde struktur
og orden i en kaotisk hverdag, og være et redskab til afledning i form af spil
og informationssøgning som kompensation for social samvær med andre elever i
frikvarterer.
Det at have en diagnose, som typisk er udredt af et
psykiatrisk hospital, betyder, at man har en forstyrrelse i hjernen, som man
skal lære at leve med hele livet. Det betyder at man ikke har udviklet sig helt
typisk som andre, men at man kan tillære sig metoder, tænkemåder, og bruge
strukturelle redskaber til at kompensere for det handicap.
Det er en sådan kompensation vi som undervisere skal hjælpe
eleverne med at udvikle.
Hvad er det for personlighedstræk
eleverne kan have:
Nogle af de
personlighedstræk der her bliver
beskrevet, kan være dækkende for visse af eleverne. De skal forstås som en hjælp til at afkode,
hvilke træk underviserne kan være opmærksomme på, og siden afhjælpe.
Eleverne er åbne og ærlige og svarer meget direkte på
spørgsmål og forholder sig meget konkret i situationerne og til spørgsmål.
Eleverne er kreative og nærmer sig ofte et problem fra en
helt anden vinkel end resten af klassens elever.
Eleverne har typisk særinteresser og en utrolig viden
indenfor et bestemt fagområde. Den viden gør det lettere at tale med andre, og
eleven kan fremstå som intelligent overfor andre. Særinteressen kan optræde som en ”nørdethed”,
som i kommunikationen med andre elever kan virke begrænsende på, hvad der
ellers kan tales om. Eleven skaber typisk særinteressen for at skaffe orden og
konsistens i livet.
Eleverne er ikke gode til at aflæse social adfærd,
ansigtsmimik, og kropssprog, og kan derfor afbryde samtaler uhensigtsmæssigt.
Eleverne vil gerne have venner ligesom andre elever, og
forveksler ofte høflighed med venskab.
Eleverne har vanskeligheder ved at finde ud af, hvad andre
tænker og føler, og hvorfor andre mennesker handler, som de gør.
Eleverne har svært ved at give udtryk for egne følelser, og
har svært ved at formulere sig følelsesmæssigt, og kan derfor have stærke
følelsesmæssige udbrud, som de ikke efterfølgende kan bearbejde selvstændigt.
Eleverne har typisk en visuel hukommelse og husker typisk i
billeder, og har derfor svært ved at beskrive en begivenhed nuanceret, især
hvis der indgår følelsesmæssige reaktioner i situationen.
Eleverne har svært ved at tænke fremad, og har derfor brug
for systemer til at planlægge for
eksempel til at huske lektier og andre aftaler.
Eleverne har en stor retfærdighedssans og kan derfor optræde
meget stædigt, da tingene er sort/hvide for dem.
Eleverne er glade for ros og anerkendelser, og kan lide
entydigheder i rosen, og kan handle på dette. Eleverne er meget følsomme
overfor kritik. Kritik kan gives med positivt tilgang til en udvikling eller
handlingsmulighed på problemet.
Eleverne har sans for humor, og lyst til latter og skøre
gags, men kan typisk ikke forstå sarkasme og ironi.
Eleverne sætter stor pris på pålidelighed og er ofte selv
meget pålidelige.
Eleverne er ofte følsomme overfor lys, lugte og smag.
Eleverne med Aspergers syndrom er ofte kræsne, og en del af dem har problemer
med at få nok at spise, og får derfor problemer med fordøjelsen.
Spisesituationer er svære for dem, da det ofte kræver sociale samtaler.
Eleverne skal typisk have lov til at forlade klasseværelset
uden kommentarer, hvis de bliver følelsesmæssigt meget påvirkede af en eller
anden grund.
Eleverne på HTX er i puberteten, og som alle andre HTX-
elever ” under ombygning”.
Hvad kan vi som underviserne gøre:
Underviserne kan vælge at forholde
sig til et eller flere af de råd, der her er opstillet og afprøve dem i deres
undervisning for at se, hvad der virker bedst for dem.
Som underviser er det vigtigt, at man forholder sig meget
konkret og direkte til eleverne.
Som underviser er det vigtigt, at man hjælper eleven med at
skabe rutiner og struktur på for eksempel lektielæsning og noter.
Som underviser er det
vigtigt, at man giver korte, klare beskeder. Beskeder kan gives om at skulle
lave enkeltopgaver eller dele af opgaver, da større opgaver kan være svære
for eleverne at overskue.
Som
underviser er det vigtigt at give forvarsel om ændringer, f.eks. skemaændringer
og lektieændringer.
Som
underviser er det vigtigt at være styrende og ikke udsætte eleven for
valgsituationer, som kan være uoverskuelige for eleven.
Som
underviser, kan man lave visuelle hjælpemidler i undervisningen i form af
skemaer, lister, diagrammer og billeder.
Bruge tavlen til stikord og lave en dagsorden for timen eller
modulet.
Som
underviserer det en god ide at gøre brug af elevens særinteresse, og at inddrag
dem i undervisningen.
Som underviser
er det vigtigt at tilkendegive overfor eleven, når der er en udvikling i
positiv retning for eksempel ved fremlæggelser og i de skriftlige opgaver.
Som
underviser er det en god idé, at tillade eleven at bruge egne metoder til at
løse en opgave, så længe resultaterne er rigtige, gode og tidssvarende.
Som
underviser er det vigtigt at inddrage eleven i gruppediskussionerne og
klassediskussioner, og det sker måske kun på opfordring, eller når man kan lade
det gå efter tur.
Som
underviser er det vigtigt at få inddraget eleven i gruppe- og projektarbejder,
og det kan være en god ide engang imellem
at læreren danner grupperne. Årsagen til, at gruppedannelser skal ske på
lærernes initiativ kan være at andre elever groft udnytter elevens
særinteresser, eller at eleven bliver udgrænset på grund af de svage
kompetencer i forhold til overblik og struktur.
Som
underviser er det vigtigt at gøre opmærksom på, at det er Ok at lave fejl, at
undervisning netop er stedet, hvor man laver fejl.
Som
underviserer er det vigtigt at være tydelig og klar i tilrettevisninger og
instruktioner, og eventuelt at henlede elevens opmærksomhed på, at nu bliver
der givet en instruktion og at gentage instruktionen eller lektien for eleven.
Som
underviser er det vigtigt at tage hensyn til elevens læringsstil, der kan
handle om sensibilitet overfor lys, lugte og smage.
Som
underviser er det en god ide at lave særaftaler med eleven om at forlade
klasserummet, hvis der opstår en eller anden form for ubehag for eleven.
Som
underviser er det vigtigt at spørge eleven, hvorfor eleven gør tingene
anderledes, og ikke som forventet, måske kan eleven bidrage til indsigt i nye
læringsstile.
Som
underviser er det en god ide at sige til eleven, at man vil tage behørigt
hensyn til elevens læringsstil, men ellers behandle eleven på lige fod med
andre elever i klassen.
Som
underviser er det vigtigt at vide, at eleven har en kontaktperson, som er
tovholder for eleven, og som kan rådgive og inddrages i konfliktsituationer
eller situationer, som man ikke selv vil eller kan klare.
Hvad er diskret åbenhed:
Elever, der
er i puberteten og har en diagnose, vil oftest gerne ligne alle andre elever,
og vil som udgangspunkt helst ikke tilkendegive, at de har en diagnose eller
har støttebehov.
Det kan
derfor være et dilemma for underviseren at sige højt i klassen, at eleven har
en diagnose, og derfor skal have speciel hjælp.
Det er
vigtigt for skolen, kontaktpersonen og underviserne åbent at kunne tage hensyn
og hjælpe eleven med psykisk handicap. Og det er vigtigt at kontaktpersonen
lærer eleven at kende, så det bliver muligt at hjælpe eleven.
Et argument
for diskret åbenhed er, at skolen vil sikre sig, at det går eleven godt og
vedkommende får sin ønskede HTX-uddannelse, og derfor har vi en stor interesse
i at følge elevens skolegang.
Dog er det
vigtigt for elevens selvforståelse og selverkendelse, at der bliver gjort
opmærksom på, at vi ønsker at tage hensyn til alle elever, der alle har
forskellige læringsstile. Det er vigtigt derfor at fortælle diskret i klassen,
at nogle elever har specielle behov, og at de har en kontaktperson tilknyttet.
Alle elever får en kontaktperson/mentor via klasseteamet, og alle elever vil
have en mulighed for personlige samtaler, udover at de selvfølgelig altid er
velkomne i studievejledningen.
Skole,
ledelse, administration, studevejledning, klasseteam og underviser i klassen
kan alle delagtiggøres i elevens udvikling gennem mail- kommunikation.
Derfor er
det vigtigt, at hele skolens personale er informeret om elevernes handicaps,
for at eleverne kan integreres på skolen og i klassen, som ligeværdige elever.
Links og litteratur:
Matt.
Winter: Børn med Aspergers syndrom, Dansk psykologisk Forlag 2008.
Penny
Barratt m.fl. Aspergers syndrom- pædagogisk vejledning, Videnscenter for
autisme.
Tony
Attwood: Aspergers syndrom, Dansk Psykologisk Forlag 2008.
