Kridt banen op, hils på eleverne, giv et anerkendende skulderklap, for med tydelighed og kontakt er der gode chancer for, at lærerne kan trænge igennem tågerne af uoplagte og ukoncentrerede elever. Relationen mellem lærer og elev har nemlig afgørende betydning for elevernes motivation. Det er en af konklusionerne i Dorte Ågårds ph.d, som hun netop har forsvaret ved Aarhus Universitet
Apatiske, sløve, ukoncentrerede, sådan beskriver mange gymnasielærere deres elever. Og det var præcis det billede, som slog Dorte Ågård omkuld, da hun for fire år siden var fluen på væggen i en almindelig gymnasieklasse.
”Jeg blev slået af en elevadfærd, der skreg på undersøgelse”, fortæller Dorte Ågård, der selv er tidligere gymnasielærer. Men hun opdagede hurtigt, at det ikke kun var eleverne, der havde ændret sig. Også klasserummet var forandret. For der havde rejst sig en mur af computerskærme mellem læreren og eleverne. Med andre ord, der var slukket for kontakten mellem dem.
”Jeg så koncentrationsproblemer. Elever der var trætte og uoplagte. Jeg så alt muligt andet end fokus på det faglige indhold, som læreren stod ved tavlen og knoklede for at trænge igennem med”, fortæller Dorte Ågård.
Så med udgangspunkt i gymnasieelevernes aktuelle problemer i undervisningen, satte Dorte Ågård sig for at undersøge, hvilken betydning relationen mellem lærer og elev har for elevens motivation, og hun konkluderede, at den har altafgørende betydning.
Situationen er bare den, at mange lærere står famlende overfor lærer/elev relationen. Dels er det ikke et område, der indgår i gymnasielæreruddannelsen. Dels er lærernes position gennem de sidste 40 år svækket. Det begyndte i 1968, da lærerens autoritet blev tørret af tavlen sammen med den sorte skole.
”Men nu banker problemerne så voldsomt på, at gymnasielærerne er nødt til at gøre noget”, mener Dorte Ågård.
Ifølge hendes undersøgelse kan alt for mange gymnasieelever ikke finde motivationen i den nuværende struktur - eller rettere sagt - mangel på struktur, og derfor vil langt de fleste elever have meget stor gavn af en mindre distance til læreren, tydeligere forventninger og klarere rammer.
”Og derfor er det vigtigt at arbejde med et element i undervisningen, der hidtil har været meget lidt opmærksomhed på, nemlig relationen til eleverne herunder klasseledelse,” konstaterer Dorte Ågård.
Ifølge Dorte Ågårds undersøgelse kan et godt forhold lærer og elever imellem give elevere mod og lyst til det faglige arbejde. Det drejer sig ikke om, at det skal være hyggeligt eller gnidningsfrit at gå i skole. Det drejer sig om at forholde sig til det, eleverne laver. Også det eleverne laver ud over skolearbejdet. Uanset hvad er det vigtigt, at en lærer forholder sig aktivt til sine elever. Og et af de steder, lærere kan skride til handling og få en hurtig bonus på koncentrationskontoen, er ved at styre elevernes brug af computere.
”Computeren er et fantastisk læringsredskab, men når den ikke bruges aktivt i undervisningen, skal den være lukket”, anbefaler Dorte Ågård.
For den skaber flimmer og alvorlige koncentrationsproblemer. Og står den bare åben, er det alt for fristende lige at tjekke den seneste opdatering på Facebook, hvis lærerens snak ved tavlen ikke rigtigt fanger.
At forholde sig aktivt til eleverne er at formulere forventninger og gribe ind. For lærere, der ikke forholder sig aktivt til eleverne, bliver opfattet som ligeglade. Og en ligeglad lærer virker meget demotiverende på eleverne, som faktisk meget gerne vil have hjælp.
”Eleverne kan ikke magte ansvar for egen læring”, fortæller Dorte Ågård, hvis undersøgelse viser, at alt for mange unge mennesker sejler rundt i skrøbelige liv. Og så er det svært at være selvstyrende.
”De unge har ganske enkelt behov for mere tryghed og fastere rammer”, slår hun fast, og tilføjer, at det ikke kun er gruppen af gymnasiefremmede elever, der har de her problemer. Det er også de unge fra akademikerhjem og 12tals pigerne. Rigtig mange er pressede af alt for høje krav og forventninger, uden at de får den fornødne hjælp til at håndtere dem.
Men det betyder ikke, at lærere nu skal til at være socialarbejdere. Det betyder ifølge Dorte Ågård, at lærerrollen trænger til et kompetenceløft. Lærerne står i dag med så stort et pres fra elevgruppen, at selv GL ser ud til at anerkende, at der er behov for at finde måder at forholde sig til de socialpædagogiske problemstillinger på. Altså en udvidelse af lærerrollen.
Men også gymnasieledelsen skal spille en aktiv rolle i lærernes relationelle sigte. For den enkelte lærer kan ikke løfte opgaven alene. Derfor er det ifølge Dorte Ågård vigtig, at ledelsen er med til at facilitere, at det kan lykkes for lærerne at arbejde med relationer og klasseledelse. Hvis ikke risikerer man at lande endnu en stor opgave på gymnasielærernes skuldre. For det er ikke en helt enkelt opgave at skulle forholde sig til 175 elever på en gang.
”Lærere kan ikke have god kontakt til alle deres elever hele tiden, men man må have kontakt med alle elever med mellemrum. Det er også en teamopgave at hjælpes ad med at have føling med alle elever, så ingen flyder ud på en isflage”, understreger Dorte Ågård.
Men hvordan styrer og leder man på den moderne måde? Hvordan finder man balancen mellem autoritet, venlig kontakt og omsorg uden at det hele flyder og ender i kaos? Hvilke relationelle knapper kan man skrue på, hvis man vil fremme elevernes lyst, engagement og koncentration i undervisningen?
Dorte Ågårds undersøgelse viser, at stort set alt, hvad en lærer gør, bliver tolket relationel af eleverne. Så både på det personlige og det didaktiske plan kan lærerne påvirke deres relation til eleverne.
”Men langt hen ad vejen drejer det sig om at erobre dagsordenen fra lektionsstart. Løft blikket, bred skuldrene ud, sæt tonen og skab en god kontakt med alle elever i lokalet i de første minutter af timen, så er der rigtig gode chancer for, at lærer og elever vil kunne finde rytmen og få tempo på motivation og læring. Det er ikke kun eleverne, der skal løfte blikket fra skærmen, lærerne skal også”, fortæller Dorte Ågård
På det personlige plan handler det om små ting som øjenkontakt, hyppige små faglige samtaler, interesse, feed back og anerkendende kommunikation. Selv små fremskridt skal anerkendes, for det er motiverende at vide, at man er på vej i den rigtige retning.
Hvordan klasserummet er indrettet betyder også noget for kontakten mellem lærer og elev. Bordene skal for eksempel stå, så læreren kan have øjenkontakt med alle. I mange klasser står bordene i rækker bag ved hinanden, og det bagerste bord er en absolut ”deadly cocktail”. Herfra kan læreren ikke se eleven, og eleven kan hverken se eller høre læreren. Så hvorfor overhovedet besvære sig hen på skolen?
Det relationelle rækker også ind over mange af de områder, der normalt betragtes som en del af pædagogikken. Det drejer sig om valg af arbejdsformer, valg af fagligt stof og sidste men ikke mindst klasseledelse. På det didaktisk relationsplan er det således klassen som helhed, der er fokus på.
Klasseledelse har umådelig stor betydning for relationen mellem lærer og elever. Det drejer sig om at finde den rette balance mellem den tydelige, rammesættende lærer og den venlige imødekommende lærer med god kontakt til sine elever.
Lektor Blomme står for mange som skrækeksemplet på en lærer, og derfor er mange lærere bange for at være for kontrollerende og styrende. I den anden ende af skalaen står den udviskede, ikke styrende, ligeglad lærer, og den type har eleverne det også meget svært med.
Men det er i samspillet mellem styring og kontakt , at eleverne skal vækkes til dåd. Det er den såkaldt autoritative lærer, der er brug for, hvis der skal fremdrift på elevernes motivation og læringsudbyttet.
Ifølge Dorte Ågårds undersøgelse hører valg af arbejdsformer og fagligt stof også til de faktorer, som lærerne kan rykke på, hvis de vil skabe bedre kontakt til deres elever. For eksempel tolker eleverne det som udtryk for tillid, og dermed som en positiv tilkendegivelse, når deres lærer prioriterer arbejdsformer, der aktiverer dem.
”Så kræv noget af eleverne i timerne. Sæt projekter i gang, der mobiliserer de unge. Det er næsten for svært ikke at falde ud, hvis læreren står i halve timer og taler oppe ved tavlen,” siger Dorte Ågård.
For eleverne er det vigtigt, at det faglige stof kobles til elevernes egen erfaringsverden. Det virker som en hånd, der rækker ud efter dem, når stoffet sættes i forbindelse med noget, de kender i forvejen. Derfor anbefaler Dorte Ågård, at eleverne skal kunne se en mening med at lære om gamle græske templer og Homers poesi. For selvfølgelig skal eleverne stadig have oldtidskundskab, men ved at koble det til nutiden kan lærerne sætte skub i motivationen.
Måske skal gymnasierne se lidt efter, hvad det er efterskolerne er gode til. Dorte Ågård mener, at gymnasierne sandsynligvis kan lærer noget af den måde efterskolerne kombinerer tydelighed og kontakt på. Efterskoler ved nemlig noget om at tilbyde de unge tydelige rammer, stille specifikke krav og så pakke det hele ind i et stærkt tilhørsforhold og en fællesskabsfølelse, som mange unge mennesker netop higer efter.
Jeg er undervisningsleder på Gefion Gymnasium– et nyt, stort og populært gymnasium midt i København. Vores elevgruppe er sammensat, der er mange elever fra Østerbro og også en del fra Mjølnerparken. Der er en god stemning på skolen i det daglige. Vi har et engageret lærerkorps, der brænder for at undervise. Den nye overenskomst har skabt små udfordringer i daglig ledelse, men det har i det store og hele ikke påvirket lærernes gejst for fag og pædagogik. Eleverne er innovative og entreprenante, de vil gerne være med til at bygge et nyt gymnasium op. De er stolte over at være en del af en succeshistorie.